Side:Folkevennen 1861.djvu/492

Denne siden er ikke korrekturlest
488

min Død. Gid jeg nu var vel beredt! Herren gjøre det selv“ Dette Suk har Herren visseligen hørt, saa han lod sin Naade hvile over ham i Døden og ikke svigtede hans Tillid, men gav ham Kraft til med Taalmodighed og Ro at gaa sin tunge Gang. Heri kunne vi see et stort Beviis paa, hvor naadig og barmhjertig Herren er, og hvorledes han annammer Syndere i Christo Jesu. Men have vi ved at betragte Even Gloppestuens sidste Dage kunnet glæde os ved Herrens underlige og store Barmhjertighed, saa faa vi ogsaa ved at betænke Aarsagen til hans dybe Fald og den rædselsfulde Straf, han maatte udstaa, Anledning til at kaste et Blik ind i en dyb Afgrund af menneskelig Fordærvelse. Vi kunne hos ham see, hvorledes hans Hjertes Tragten var ond fra Barndommen af, hvorledes den onde Begjærlighed fik mere og mere Magt over ham og tilsidst beherskede ham med et grusomt Herredømme og holdt ham under stedse tiltagende aandelig Blindhed, indtil han endog løftede sin Haand for at myrde hende som han for Herrens Alter havde lovet Kjærlighed og Troskab, og som visselig havde været ham en kjærlig og trofast Hustru. Dog det er ikke blot dette enkelte Exempel paa menneskelig Syndighed, som er saa forfærdeligt. Evens Liv afdækker ogsaa for os den mørke Side af det menneskelige Liv i Almindelighed, det lader os faa Øie paa en udbredt Fordærvelse ogsaa i vort Samfund og vort Folkeliv. Vi tære at kjende en til de lavere Samfundsklasser nedtrængt vantro Livsanskuelse blandt et Folk, som dog vil kaldes christeligt, vi see en dermed i nøieste Forbindelse staaende Letfærdighed og Letsindighed, som vel ikke tør træde ganske aabent frem for Dagens Lys, da Folket endnu vil ansees for at leve ærbart, men som trives kun alt for godt og æder om sig i det Skjulte. Vi have saaledes blandt Andet havt Anledning til at see, hvorledes Fortidens raa Folkeskikke, saasom Nattefrieriet, der dog maaske i sin første Oprindelse ikke