have været saa fordømmelige, nu give en velkommen Anledning for Kjødet, der heller ikke beherskes og styres af en christelig Aand. Men „hvo, som saar i Kjødet, skal høste Fordærvelse af Kjødet,“ og det er ikke blot Even og hans Hustru, der have høstet Fordærvelse af deres Sæd i Kjødet, det er desværre mange, mange Mennesker, hvis sørgelige Liv dog kun bliver det Offentlige lidet bekjendt. Enhver kan sikkert finde Exempler derpaa i sin Kreds, om denne end ikke er stor.
Maatte da disse Linier bidrage til, at enhver ung Gut og hver ung Pige vilde vogte sig for at give Fristeren Rum. Vi kunne vel haabe, at det ikke er Mange, som ville blive førte saa vidt i Synden som Even; men ethvert Skridt paa Lastens Vei er fordærveligt og fører sin Straf med sig. Og naar vi see, hvorledes ogsaa Even, da han ved Guds Naade omvendte sig, fik Kraft til mere og mere at dæmpe og overvinde Synden i sig, skulde vi da ikke meget mere tro, at den, der endnu er langt fra det Ondskabens Maal, som han havde naaet, af Gud vil faa Kraft til at dæmpe Kjødets Gjerninger?
Herren giver da sin Naade til, at det snart maatte blive ret lyst i vore Dale, at Vantro og Overtro maatte vige, og at vort Folk altid maatte vandre sømmeligen som om Dagen. Han opvække enhver Fader og Moder til i Tide at vogte paa deres Børns Veie, til i Tide at føre dem til Herren ved at lære dem hans Ord at kjende og ved selv at foregaa dem med et godt Exempel. Han oplade ogsaa selv Øret for Troens og Kjærlighedens belærende, advarende og formanende Ord. Herren velsigne saavel hver enkelt, der redelig arbeider for, at Oplysning og Gudsfrygt maa tiltage blandt os, som vort hele Samfund, saa Troens Frugter maa vise sig i Kjærlighed og Troskab i alle Forhold i Livet og vort Haab om Salighed hisset ei blive til Skamme.
