fremmede Folk i Mørke have gaaet sig ud for Aalesunds Brygger og ere blevne.
Hvad jeg skrev i næstforrige Hefte under den Overskrift: „Paa Havet,“ har bevirket, at en Mand i Throndhjem, Telegrafist Høyem, har sendt mig til Afbenyttelse en Afhandling, som allerede havde været trykt i Throndhjems Adresseavis, med den Overskrift: „Fiskare, les her!“ (Afhandlingen er skrevet i Landsmaalet). Jeg tager Hoved-Indholdet.
„Det gjøs i mig, naar jeg tænkte mig i dit Sted, Fisker, saaledes som du ofte er stedt i Havsnød. Jeg ønskede dig en Baad, som ikke paa noget Sæt kunde søkke, og som ikke gjerne vilde ligge hvelvet. Jeg ønskede: Gid den norske Fisker kunde kuldseile og endda slippe for at miste indehavende Gods, med andre Ord: Gid han turde gjøre Farmen fast i Baaden og endda være tryg for, at han ikke sakk, om Baaden gik fuld eller hvelvede. Jeg ønskede: Gid Baaden havde været saaledes bygd eller indrettet, at den ikke vilde ligge paa Riperne (Æsingerne) med Kjølen i Veiret. Gid den i det mindste ikke rullede helt rundt, men bare til Siden, saa kunde Mandskabet snarere faa den paa Kjøl igjen.
Saaledes tænkte jeg og ønskede, og kom med det samme paa følgende Raad:
Ligesom nogle af de nyeste Jernskibe, som gaa mellem England og Amerika, have lufttætte Kasser overalt, hvor de ikke ligge i Veien, saaledes maatte slige lufttætte Kasser være nyttige for en Baad ogsaa. De kunde jo haves baade store og smaa, naar de bare ikke tog bort nødvendigt Rum. Jeg har saaledes tænkt at foreslaa en trekantet, langskabt Kasse i hver Baad-Skut, der hvor Skuten er smalest og uden videre Nytte. Kasserne maatte passe godt i Skuterne og være bredest i øvre Enden. Ligesaa vilde jeg, at den øvre og flade Ende skulde naa jevnhøit med Stavnen. Nu var det jo bedre, jo flere Luftkasser Baaden havde, og derfor kan jeg let tænke mig, at jeg vilde ønske Rummet opunder Tofterne opfyldt med slige, naturligvis ikke bredere end Toftbredden.
