tilfælde kunde dermed været afvendt. Saaledes veed jeg, at en Postbaad for nogle Aar siden kuldseilede paa Frøyfjorden i Nordmøre. Baaden var liden og havde mange Mand ombord. En Vindflage kom, da den var som midtfjords, og der hvelvede den. Folkene kom sig nok saa godt paa Hvelvet – men Baaden gik under. De blev allesammen. Men da de vare døde og skyllede bort fra Baaden, da flød denne op og drev i Land, saa Posten blev funden og det i god Stand. Vi læste sjøvaade Aviser den Dag, og mange af os med tunge Tanker. Havde Baaden havt Luftkasser til at holde den oppe, saa skulde Poftkarlene rimeligvis ikke ladet sit Liv den Gang.[1]
Siden 1824 bestaar i England et Rednings -Selskab, som hovedsagelig lægger an paa at holde Redningsbaade for Skibbrudne, The Royal National Life-boat Institution. Selskabet udgiver et eget Tidsskrift, The Life-Boat („Rednings-Baaden“), og med stor Interesse har jeg læst om dets Virksomhed. Jeg ser her et herligt Vidnesbyrd om Almenaand og Menneskekjærlighed. Og om end Exemplet ikke i alle Dele vilde være at efterligne her hos os,
- ↑ Den Opfindelse med Luftkasser synes saa overmaade simpel, at man skulde tro, enhver Baadeier maatte kjende den; siden alligevel faa eller ingen Baade her tillands benytte den, kom jeg til at tænke mig, at der dog kanske var en Hage ved. Jeg har derfor ikke ladet dette Stykke trykke her uden efter Raadførsel med en Søofficer. – Vore Fiskere, sagde denne, have nu i Menneske Aldere brugt al deres Skarpsindighed paa at give deres Baade den hensigtsmæssigste Indretning, og det er saa sin Sag at give dem Raad i disse Ting; saa meget kan imidlertid ansees som afgjort, at Brugen af lufttætte Kasser vil være anvendelig og hensigtsmæssig for Postbaade og Embedsmands Reisebaade, og kom først disse Baade til at give Exemplet, saa kan man ikke vide, hvor meget af de nye Indretninger der med Tiden kunde blive overført paa andre Baade.
E. S.
