Fra Jæderen flytter Tanken sig nu hen til Mandals-Egnen, og fra Mandals By ude ved Kysten drager den op igjennem den Dal, hvis Navn Byen bærer, gjennem Holme, Øslebø, Løvdals, Finslands, Bjellands Sogne, alt op til Aaseral inde i Hæk-Fjeldets Dalkløfter.
Her er god Raad til at studere, hvad jeg kalder den mandalske Stueform, dens Udvikling og Opløsning.
Begyndelsen er sikkerlig en Røgstue, af det Slag med Are midt paa Gulvet (Are-Stue), blandt Almuen her mest bekjendt under Navnet Ildhus (Eldhus).
Jeg reiste igjennem Dalen nu i denne Høst, altsaa efter at Stykket § 39 om Arestuen var baade skrevet og trykt. Fast hvert Menneske vidste at fortælle mig om den Tid, da Folk boede eller „sad“ i dette Slags Huse, og efter gamle Folks Fortællinger slutter jeg, at det for de
øvre Bygders Vedkommende ikke er over 100 Aar siden.[1]
- ↑ Et Exempel: En Bonde i Bjelland er 70 Aar gammel og fortæller om sin Fader, der i 1819 døde i en Alder af 73 Aar, at han giftede sig, da han var 30 Aar gammel, og samme Aar (vi kunne jo regne ud, at det maa have været 1776) byggede en Stue af det nu brugelige Slag, medens han hidtil havde „siddet“ i Ildhus. Dette var paa en af de anseeligste Gaarde i Sognet, og denne Stue skal have været den første i en vid Omkreds. Længere ude i Dalen er Forandringen foregaaet tidligere, saa selv ældre Folk maa nævne ikke sine Forældre, men sine Bedsteforældre som dem, der først ombyttede Ildhusene med Ovnstuer.
