Side:Folkevennen 1861.djvu/555

Denne siden er ikke korrekturlest
551


Med Fig. 68 sammenligne man nu Fig. 78.

Fig. 78. Den mandalske Stueform.

A, Ildhus, med 1, Are, og 2, et Par faste Bænke. Der er ikke anden Lysaabning end Ljoren. Dette Ildhus er nu Husets Kogehus eller Kjøkken. B, Forstue („Fosstove“)[1], dannet af de to Bindingsværks Vægge, som forbinde Ildhusets og Stuens Tømmerbygninger. C, Stue („Stove“), med: 1, Bord, omkring hvilket Høisæde (med Høisædes-Skab) samt andre Bænke; 2 og 2, Senge, 3, „Senge-Skab,“ der egentlig er et Indelukke for Kjelder-Lemmen, endelig 4, Kakkelovn.[2]

Jeg hidsætter endnu Fig. 79 for at give en Forestilling om Husets Ydre. Den mindre og lavere Del er naturligvis Ildhuset; den større og høiere svarer til Rummene B og C i Grundplanen.

  1. Alt fra Siredalen og Lister hidover til Mandalen lagde jeg Mærke til, at Navnet Forstue, gammel-norsk forstofa, udtales som Fosstove, altsaa ss istedetfor rs. Det er af samme Art, som at vi Alle sige Foss (i en Elv) istedetfor gammel-norsk fors.
  2. Ovnen skulde paa Tegningen staa længer frem paa Gulvet, saavidt, at Bænken under Vinduerne kunde forlænges lige til Hjørnet. Her bliver da en særdeles varm Kakkelovns-Krog. Fremdeles, naar Ovnen staar noget længer fremme, lyser den videre omkring sig, naar der brændes om Aftenen (for Lysningens Skyld er der fast aldrig Dør paa Kakkelovnen), saa Husets Folk kunne sidde om den med sit Haandarbeide, som om en Lysovn eller Peis.