Side:Folkevennen 1861.djvu/569

Denne siden er ikke korrekturlest
565

Husene ville vinde i Bekvemmelighed og Hygge. Men det kan ogsaa forudsees, at der bliver mindre og mindre af den paafaldende Lighed, som var før, da det saa ud, som om alle Husene i en hel Bygd skulde være byggede efter en og samme Model.

Det Nye begynder i de ydre Bygder og gaar lidt efter lidt op igjennem Dalen. Saa som det ser ud paa Gaardene i Aaseral nu idag, forestiller jeg mig, at det engang i Tiden har seet ud helt ude ved Kysten og paa Øerne. Men den Gang da Folk her ude netop var kommet til at bo i Huse af hvad jeg kalder: den oprindelige mandalske Form, Fig. 78 og 79, da lod Folket i Aaseral sig sikkerlig endnu en Stund nøie med de gammeldags Røgstuers endnu større Tarvelighed.

Det gik mig ialfald saa paa min flygtige Reise fra Aaseral ned til Mandals By, at for hvert Skydsskifte eller for hver Bygd syntes jeg at se Udvikling og Forandring fra det simple Gamle til det bedre Nye, og overalt fik jeg det Indtryk af hvad jeg saa og hørte, at som det nu er ovenfor, saa har det for længere eller kortere Tid siden været nedenfor.

Nu maa man kanske drage en Mils Vei op fra Kysten, før man finder et Hus med det gamle Mærke, at Kakkelovnen staar i det fremre Hjørne. Men enhver ældre Mand vil sikkert mindes den Tid, da denne gamle Brug var almindelig ogsaa herude.[1]

  1. Jeg maa dog ikke sige, jeg har undersøgt Tingen saa nøie netop for det yderste Strøg af selve Mandalen. Men saaledes er Forholdet strax østenfor: reiser man langs Postveien fra Mandal til Christiansand, saa har man paa venstre Haand og ganske i Nærheden en Række af Aaser og Heier, og man behøver ikke at drage langt ind her, før man finder Huse som Fig. 83 og 81; af de Huse derimod, som man ser fra selve Postveien, er der neppe over et Par,