Side:Folkevennen 1861.djvu/574

Denne siden er ikke korrekturlest
570

skiller det nu mellem Stavanger Amt paa den ene Side og Lister og Mandals Amt paa den anden.

Med en omstændeligere Undersøgelse skal det maaske vise sig, at den gamle Grændse mellem Rogalandets og Agders Folkestammer ogsaa er bleven Grændse mellem de Bygde-Skikke, hvis Udvikling i Nutiden vi her beskjæftige os med.

Det nuværende Lunde Hovedsogn sydligst i Dalerne dannede paa en Maade en Undtagelse allerede i Oldtiden: skjønt beliggende paa Nordsiden af Aaen Sire, hørte det dog ikke til Rogalandet, men til Agder, rimeligvis fordi det monne være blevet bebygget af Folk fra dette sidste Fylke, og det er først i en senere Tid, at det er skilt fra Agder eller fra Lister og Mandals Amt og lagt til Dalerne eller Stavanger Amt.[1] Dette samme Lunde tør danne en Undtagelse den Dag idag: jeg er ikke vis paa det, men jeg har en Formodning om, at Gaardenes Bebyggelse i dette ene Sogn af Stavanger Amt mere svarer til Bygnings-Skikken i de tilstødende Bygder af det gamle Agder, i Bakke og Siredalens Præstegjelde.

Paa min nys nævnte Reise i denne Høst kom jeg til at overskride Grændsen mellem de to gamle Fylker eller nuværende Amter høit oppe i Bunden af en Fjeld-Dal, hvor Heskestad Sogn i Dalerne støder sammen med Siredalens Præstegjeld i Lister Fogderi. Overgangen var mærkværdig. Den jæderske Stueform fulgte mig til den sidste Gaard i Heskestad, og en Fjerdingsvei derfra, paa den første Gaard i Siredalen, kunde jeg allerede se, at nu var jeg i en Egn med en ganske anden Bygnings-Historie.[2]

  1. P. A. Munch, Hist.-geogr. Beskr. over Norge i Middelalderen, 1849, Side 129.
  2. Der er en lignende brat Overgang i Bygde-Sproget eller Udtalen, og tilsvarende Forskjelligheder i Folke-Skikken syntes jeg at skimte i flere Retninger.