Udover dette Fogderies Grændser har Skikken udbredt
sig mod Vest ind i Lister Fogderi til de øverste Bygder af
Lyngdalen (Heggebostad Hovedsogn med Ekens Annex)
og af Kvinesdalen (Fjotland), samt mod Nord og øst
ind i Robygdelagets Fogderi Nedenæs Amt, nemlig
op til det øverste af Mandalen (Aaseral), opad hele
Sætersdalen (Evje, Bygland, Valle) og et lidet Stykke
opad Topdalen (Birkenæs Annex til Tvedt og Vegusdals
Annex til Evje).
Mindst sikker er jeg med Hensyn til de to sidstnævnte Annex-Sogne. Og i det Hele taget maa jeg skynde mig at tilføie, at Angivelsen af Grændserne for dette Strøg for den mindste Del støtter sig til egen Beskuelse, men hovedsagelig til, hvad jeg har faaet udspurgt af Andre.
Nu i Høst reiste jeg op igjennem Lyngdalen og derfra over til Mandalen. Ovenfor Lyngdalens Hovedsogn ligger Kraas, der er Annexsogn til hint. Ved at overskride Grændsen mellem dette Sogn og Heggebostad kom jeg ind i Strøget for den mandalske Bygnings-Skik, og dennes ældre og yngre Former fremstillede sig for Beskuelsen fast Gaard for Gaard lige til de nærmeste Omgivelser om Christiansand; da jeg her gik ombord i Damp-Skibet, kom jeg ikke til at iagttage, hvor Østgrændsen for Strøget monne være. Paa en Udflugt i 1860 fra Christiansand af op til Øverbø fandt jeg det ligedan der.
Dette, at en stærkt udpræget Hus-Skik har trængt igjennem og gjort sig gjældende som en ufravigelig Regel i
Stuer af den ægte mandalske Form have været at se for et Snes Aar siden, og overalt ere dog selv de nyeste Huse for det Meste byggede paa Grundlag af den forrige Skik. Man maa altsaa ikke være for snar til at erklære de angivne Grændse-Linier for urigtige, om man f. Ex. i Tvedts Præstegjeld ikke skulde finde noget Hus tilbage af den oprindelige mandalske Form; denne kan dog have været brugelig der.
