Efter al gammel Skik skulde Taget være røstet saa, at
Mønen laa midt over selve Stuebygningen, saa Taget altsaa
kom til at gaa sidt ned paa den Side, hvor. Svalgangen
er. Her er altsaa den første Forandring at gjøre, naar vi
ville omgjøre den senere Tids Forbedringer; derved faa vi
rigtignok et mindre rummeligt Hverste-Loft, og Kornet og
Fladbrødet og Kjødet, som nu forvares der, maa vi altsaa
have paa Bryggerhus- eller Ildhus-Loftet.
Efter al gammel Skik skulde dog Madvarerne ikke være her heller, men i et særskilt Hus, et Stabbur eller en Stolpebod, for Forsigtigheds Skyld et godt Stykke borte fra Ildhuset.[1] Vi tage altsaa Loftet af Ildhuset, og denne Del af Bygningen bliver altsaa ganske lav, paa kun en Høide.
Efter al gammel Skik skulde heller ikke Ildhuset være saaledes et Værelse i selve Stuebygningen, men et Hus for sig selv, nogle Skridt fra Stuen.
Tage vi altsaa Ildhuset bort, saa staar tilbage Værelserne A og B, Stuen og Kammers’et, med tilsvarende Overværelser A og B, Fig. 90 og 91.
Her er det paafaldende, at Kammers’et B kun er skilt fra A med en Panelvæg, og at denne Væg er sat saa, at Kammers’et bliver en Del bredere end det tilsvarende Loft B a og b. Og især er det paafaldende, at Forskjellen i Bredde er just saa stor, at Skorstenen, som staar i Kammers’et B, stikker sin Pibe op, ikke igjennem Kammers-Loftet B, men gjennem Stue-Loftet A.
Den Tanke faldt mig ind, at man under den senere Tids Forandringer har flyttet Panelvæggen og saa, medens Skorstens-Piben blev staaende urørt, kun har vendt selve
- ↑ I en anden af disse nedenæs’ske Bygder, Øiestad, hørte jeg den Grund til Stolpebodernes Afskaffelse, at i Ole Høilands Tid blev der begaaet saa mange Tyverier i disse afsidesliggende Huse.
