Men jeg fik dog denne Forestilling, at den Skik med
Spis, d. e. en Stue-Skorsten af en noget særegen Indretning
og svarende til den i § 8 beskrevne Peis (overalt i
Christiansands Stift, hvor dette Ildsted er kjendt, lyder
Navnet Spis, eller ogsaa Speis) – at den Skikt, siger jeg,
har udbredt sig fra Østlandet af mod Vest alt til Grændsen
for den mandalske Stueforms Strøg.
Spis’en har da fortrængt Aren. Og jeg tænker mig, at det er skeet temmelig tidlig, nemlig medens støbte Malmovne enten ikke vare opfundne eller ogsaa endnu vare meget dyre og vanskelige at faa kjøbt. Omvendt tænker jeg mig, at Arens Afskaffelse i Bygderne vestenfor, i den mandalske Stueform, først gik for sig paa en sildigere Tid, da det var blevet let at forsyne sig med Malmovne.
I Bygderne østenfor Christiansand har igjen Kakkelovnen i den seneste Tid afløst Stuens Spis, som i sin Tid havde afløst Aren. Vestenfor Christiansand beholdt Aren sin Plads saa langt ned i Tiden, at den med en Gang kunde ombyttes med Kakkelovn.[1]
Naar Aren ombyttedes med Spis, kunde det være, at Huset for Resten forblev uforandret, og det kan have været af den allerenkleste Form, nemlig kun et Stuerum med Døren paa Tværvæggen, som i Fig. 68. Og jeg har som en Formodning om, at en saadan Hus-Form kanske ligger til Grund for Bygnings-Skikken i de øverste Bygder ved Topdals-Elven, og maaske videre i den indre Del af Nedenæs Amt eller Robygdelaget.[2] Ellers synes det at være
- ↑ I fattige Huse eller i meget afsidesliggende Bygder, hvor nu ellers den mandalske Stueform er bleven den herskende, har man nok tildels maattet hjælpe sig en Stund med Skorstene, før man fik Raad til at forsyne sig med Kakkelovne, sml. Side 337 (Skorstensstuer i Sætersdalen) samt Anm. 2 til 422 (Citat af Holm).
- ↑ Sml. et Citat af Bing i Anm. til Side 344.
