gaaet saaledes til med Spisens Indførelse, at man med det samme optog den østlandske Stueform med et Kammer ved Tvervæggen og med Indgangsdøren paa Langvæggen samt endelig med en Svalgang foran, som i Fig. 94.
Vi have seet, hvad Bygnings-Skik der paa denne Grundform er bleven udviklet i Holt og de andre Bygder østenfor Arendal. I Øiestad strax vestenfor Arendal kan ogsaa den samme Grundform kjendes (Fig. 94); men her er Udviklingen tildels bleven anderledes, paa en Maade modsat, med Væxt ikke i Længden, men i Bredden.
Den beskrevne Hus-Skik i Holt og nærmest tilgrændsende Bygder maa altsaa betragtes ikke som fælles for alle de nedenæsske Bygder, men som en særegen Udvikling af en Grundform, som er eller har været fælles (Stue med Spis).[1]
Her menes øvre Thelemarken i Christiansands Stift, ikke nedre Thelemarken i Akershus eller Christiania Stift.
At forstaa et interessant Punkt i Bygnings-Skikkens Historie i dette Bygdelag vil være det samme som at faa rigtig Rede paa et noget indviklet Forhold, som jeg allerede oftere har berørt, men som det kanske ikke er lykkedes at faa fremstillet med Klarhed.
Jeg peger derfor endnu engang paa Fig. 41 og Fig. 40 i § 20.
- ↑ Stue-Skorsten eller Spis har jeg ikke selv truffet til at se i nogen af de nedenæs’ske Bygder. Men jeg mindes f. Ex. hvad en Mand fortalte, som er født i Øiestad og nu er Kirkesanger i en af de vestligere Bygder i samme Provsti, at han nemlig her i Provstiet havde seet nogle faa gamle Huse, som ikke alene havde Indgangsdøren paa Langvæggen med Svalgang udenfor, men som udmærkede sig med den ellers afskaffede Skik at have Skorsten i selve Stuen.
