Kove og istedetfor hin Forstue en Svalgang af Bord-Vægge udenfor det tømrede Hus. Dette kan se ubetydeligt ud; men denne Afhandling indeholder mange Exempler paa, hvorledes en saadan liden Forskjel i Grundformen viser sig større og større, efterhvert som Formen udvikles.
Den Besynderlighed, at der nu er Lighed mellem Thelemarkens og Throndhjems Stifts vidt adskilte Bygdelag, medens der er Ulighed i de mellemliggende akershusiske Bygder, synes at kunne forklares saaledes, at der engang har været Lighed overalt, og at saa den nævnte Forandring har faaet Indgang her, men ikke har naaet over Fjeldet ind i det Throndhjemske, heller ikke har trængt ind i den Fjeldkrog, hvori øvre Thelemarkens Bygder indesluttes.[1]
Dobbelt Synderlighed da Thelemarken ellers har hentet sin Stue-Skik fra det Akershusiske, Noget, som vil kunne sluttes ved at se, hvilken mærkelig Overensstemmelse der er mellem de ovenfor meddelte Forklaringer over Stuens Indretning og Opstasing f. Ex. i Lom i Gudbrandsdalen og Spydeberg i Smaalenene og følgende Beskrivelse fra Aaret 1786 over „Stads- eller Vinterstuen“ paa en Velstands Bondegaard i Silgjord i øvre Thelemarken.[2]
„Dette Vaaningshus bestaar af en Daglig-Stue, hvori man koger og foretager sig alle Hus-Sysler. I tvende
- ↑ Den Skik, som har udbredt sig i de akershusiske Bygder (Fig. 40), har ogsaa (rimeligvis fra dem af) udbredt sig langs Kysten et godt Stykke hen i Christiansands Stift (den nedenæs’ske Stueform, § 47). – Det skulde være interessant at vide, om Fig. 41 og 40 kunne gjenkjendes som Grundformer for Bygnings-Skikken i de svenske Landskaber; isaafald turde meget og mangt i den norske Bygnings-Skiks Historie vorde opklaret derfra.
- ↑ Wille, Silgjords Beskrivelse, trykt 1786, Side 226. Hermed stemmer paa det bedste overens, hvad Lund anførre om Husene i sin Beskrivelse over hele øvre Thelemarken fra Aaret 1785, Side 135.
