Side:Folkevennen 1861.djvu/591

Denne siden er ikke korrekturlest
587

Hjørner af Stuen staar tvende Senge, to til tre Trin i Veiret.[1] Paa hver Side af det venstre Hjørne i Sør staar tvende smaa Vinduer, kaldte Glas;[2] i Midten heraf har man et Skab, kaldet Roskabet, og strax ved et andet, kaldet Madskabet, som bestaar af tvende Rum.[3] Imellem disse Skabe er en Bænk, kaldet Høisædet, og derfra gaar atter en Bænk, kaldet Pallen, lige ned til Sengen i det østre Hjørne af Stuen;[4] lige for denne (Pall) staar et Bord, 11/2 Alen bredt og saa langt som Stuen;[5] foran dette er en Bænk, lige saa lang som Bordet. I det fjerde Hjørne staar Skorstenen. Ved Siden af den er Døren til Kaaven, et Værelse saa kaldet, uden Vindue, med et Hul paa Væggen (Glugge), hvori (i hvilket Værelse) man sætter Melke- og andre Kar om Vinteren.[6] Ved Siden af Kaaven er Indgangen til Stuen, og udenfor denne er Forstuen, netop saa stor som

  1. Disse to Senge staa ikke jevnsides saaledes som i den mandalske Stue, men skraa overfor hinanden. Den ene af dem, som omtales strax nedenfor, er Husbondens egen.
  2. Meningen maa være, at der er to Fag Vinduer, og at der staar et paa hver Side af Hjørnet.
  3. Dette er jo aabenbart de samme to Skabe som i Lom og i Spydeberg, sml. Side 15 og 237.
  4. Skabenes, Høisædets, Bænkens og Sengens Plads er ganske som Fig. 3, Side 8 (Grundplan for Løkkre-Stuen i Lom).
  5. Det vil sige, saa langt som Rummet i Stuen tillader det, fra Høisædet til Sengen. Sml. Fig. 69, Side 341.
  6. Saavidt er Ligheden med Fig. 3 næsten fuldkommen. Det kunde gjerne have været tilføiet, hvad der endnu skal være Mindelse om i øvre Thelemarken, at man har brugt at have hængende til Stads paa Stuevæggen et spranget Haandklæde, ligesom i Gudbrandsdalen og Østerdalen, se ovenfor Side 23.