Kaaven og afdelt fra den med Bræder.[1] Er Stuen to Etager høi, kaldes den øverste Høi-Staago, og af saadanne gives der 11 i Sognet.“
Til denne Vinter-Stue – det sees videre af Beskrivelsen – hørte et Ildhus med Are, og dette simple Hus benyttedes som Sommer-Stue. Et andet Hus, som hørte til, var en Stolpebod med Loft, hvilket sidste var indredet med Gjæste-Seng.[2]
Selv har jeg endnu ikke været i øvre Thelemarken. Men jeg mener dog at have gjort som et Indblik i en af de nys beskrevne gamle Vinterstuer, nemlig ved Beskuelsen af et af Tidemands Malerier, det, som benævnes „Hus-Andagten,“ og hvis Skjønhed der er som en Skygge af i Fig. 95.[3]
Vi faa her se det hyggelige Parti omkring Høisædet, Madskabet paa den ene Side, Roskabet paa den anden o. s. v. Den samme Snedker, som gjorde Skabene, har v,el ogsaa klædt Væggen med det sirlige Tavleværk; Bygdens Maler, se vi, har ogsaa gjort sit Bedste; jeg skimter en Mand paa en Hest, som han har malet. Man tro dog ikke, at hele Væggen er smykket saa; det er vistnok kun i Nærheden af Høisædet. Paa Væggen til Høire hænger et Speil med forgyldt Løvværks Ramme, og ved Siden deraf staar et Klokkeskab. Dette er fremmede Sager, sikkerlig kjøbte paa
Auktion efter Skriveren eller Provsten.
- ↑ I dette Stykke fremtræder Ligheden – ikke med den akershusiske, men med den throndhjemske Stue, se ovenfor Side 275, Anm.
- ↑ Se ovenfor Side 175.
- ↑ Maleriet forvares i National-Galleriet, og der har jeg ladet det afbilde for nærværende Afhandling. – Tilstaa bør jeg dog, at jeg ikke netop har Vished for, at det var en thelemarkisk Stue, Kunstneren her havde for Øie.