Denne Afhandlings Betragtning begyndte inderst i Lom, udbredte sig derfra over hele Gudbrandsdalen og Østerdalen og de øvrige Bygdelag i Akershus Stift (§§ 1–23), gik saa mod Nord over Fjeldet til det Indre af Throndhjems Stift (§§ 24–31), bøiede af mod Vest til de throndhjemske Fjord-Distrikter Nordmøre og Romsdalen, fortsatte mod Syd gjennem Bergens Stift alt til Ryfylke Fjord-Distrikt i Christiansands Stift, streifede herfra korteligen henover dette Stifts østlige Fjeldbygder (§§ 32–43). Saa tog Betragtningen atter sit Udgangspunkt paa Jæderen eller den sydlige Nabo-Bygd til det nysnævnte Ryfylke, og bevægede sig derfra gjennem Lister- og Mandals-Egnen østover til Nedenæs og øvre Thelemarken (§§ 44–48). Her naaedes Grændsen mod Akershus Stift, og dermed var alt Norge overfaret, paa Nordlandene og Finmarken nær, som maatte gaaes forbi.
Paa Vandringen bleve vi lidt efter lidt opmærksomme paa, at der nok engang har været to Slags Røgstuer, hver i sin Halvdel af Landet, paa den ene Side Røgovn-Stuen i de vestlige Fjord-Distrikter fra Ryfylke i Syd til Mundingen af Throndhjems-Fjorden, og rimeligvis endnu længer mod Nord, samt paa den anden Side Are-Stuen i de mere østlige og sydlige Egne. Og Røgovnstuen eller ganske nylig foretagne Omdannelser af den fandt vi endnu i dens gamle Strøg; men i Arestuens Sted og som udviklede af dens oldtidsmæssige Skik fandt vi flere bestemt udprægede Stueformer, hver i sin Egn, nemlig den akershusiske, den throndhjemske, den jæderske, den mandalske, den nedenæs’ske, den thelemark’ske.
Ved mange Leiligheder kom vi til at se den Forskjel paa Før og Nu, at i Fortiden vare de forskjellige Bygdelags Bygnings-Stikke mere ens, saa den nuværende store Ulighed er fremkommen lidt efter lidt.
