Og vi fandt det som en Lov i Bygnings-Skikkens
Historie, at medens man fra Oldtiden af var vant med at
have mange Huse til en Husholdning, hvert til sit Brug,
men derfor mest alle smaa, saa har man i de senere Tider
lagt an paa at sætte flere og flere af Bi-Bygningerne sammen
med Stuen under et Tag, til en større Hovedbygning.
Men denne Sammensætning kunde falde saa forskjelligt ud. Enten var det Ildhuset (Bryggerhuset) eller Sengeboden eller Madboden, som forenedes med Stuen, eller det var to af disse Bibygninger, eller det var alle tre. Og enten kom selve Stuebygningen dermed til at voxe i Høiden eller i Længden eller i Bredden, eller i to af disse Retninger eller i alle tre Retninger. Sammensætningen kunde altsaa blive forskjellig i flere Henseender.
Hvordan den skulde blive, det var tildels afhængigt af, hvad Slags Ildsted man brugte, og dette var tildels igjen afhængigt af Natur-Forholdene (Mangel eller Overflod paa Brænde o. s. v.)
Meget beroede ogsaa paa den nedarvede Grundform for selve den oprindelige Stue-Bygning, der skulde blive ligesom den Kjerne, hvorom hine Tilsætninger sluttede sig.
Dersom mine Undersøgelser have truffet det Rette, saa vil enhver af de omhandlede Stueformer omkring i Landets forskjellige Egne kunne henføres til en af disse faa Grundformer i Fig. 96.
- A, 1 og A 2: Røgovn, med Ljore til Røggang og
Lysning.
- B, 1 og B, 2: Are, ligesaa med Ljore.
- C: Stue-Skorsten (Peis), uden Ljore, men med Skorstens-Pibe
for Røgen og Vinduer til Lysning.
Skorstenen med dens Tilbehør maa betragtes som en nyere Indretning, indført rimeligvis fra Udlandet istedetfor den oldtidsmæssige Skik med Are og Ljore.
