Men allermest, mere end ved hin historiske og denne
praktiske Interesse, har jeg under Arbeidets Udførelse været
oplivet ved den Interesse, som Arbeidet i og for sig
har havt. Det er den Løn, som enhver videnskabelig Stræben
yder.
For 10 Aar siden saa jeg kun Forvirring i de mange Hus-Klynger med deres indbyrdes vexlende Ligheder og Uligheder; men denne Forvirring var for min Tanke en Byrde og et Tryk, og i Sammenligning dermed var den Møie mig en Lettelse, hvormed jeg gjennemførte Forskningen, da først Begrebet „Bygde-Skik“ var opgaaet for mig. For hvert Skridt jeg vandt frem, for hver Gang det klarnede op over den tidligere Dunkelhed, fik jeg Bestyrkelse for det Haab, at som disse Bygde-Stikke, saa skal vel alt det, som vi sammenfatte under det svævende Begreb „Folkelivet,“ kunne være Gjenstand for videnskabeligt Studium.
Men, kan Nogen sige, en Afhandling som denne, saa lang og saa omstændelig, skulde ikke være trykt i Folkevennen. – Dette kan være altfor sandt. Men der maa dog være Noget i de Betragtninger, som have ledet mig
Jeg mente, at Folk i Østerdalen f. Ex. ikke ugjerne skulde ville se, hvorledes Almuen paa Jæderen bor, og omvendt. Thi naar man først føler sig ligesom hjemme i Husene, saa har man lettere for at sætte sig ind i, hvorledes Beboerne har det, og forbundne som de ere ved den fælles fædrelandske Følelse, ville jo de mange Bygder i Landet gjerne kjende hverandre.
Og hvad det angaar, at Afhandlingen blev saa lang og omstændelig saa er jo Emnet saadant, at Fremstillingen kunde ledsages med Tegninger, der lette Oversigten. Og her handles jo om saa bekjendte Ting som Stue, Kammer, Skorsten, Ovn o. s. v., saa at der netop maatte gaaes til Bunds, naar der skulde siges noget Nyt. Ja, jeg tænkte mig, at siden enhver Læser jo er fortrolig med Emnet
