Denne siden er ikke korrekturlest
598
og altsaa let kan følge med saa skal det maaske være en Bi-Interesse for En og Anden især af Ugdommen, at se en Prøve paa et til Bunds gaaende, videnskabeligt Undersøgelses-Arbeide. Jeg vilde vise en videlysten Ungdom, hvorledes det gaar til med Forskninger over hvilkensomhelst Sag: det gjælder at lægge Mærke saa vidt muligt til Alt, selv til de tilsyneladende yderligste Smaating, og saa prøve sig frem, indtil man finder Sammenhæng i Mangfoldigheden.[1]
Det er jo en Regel med al Undervisning: at gaa ud fra det Bekjendte for saa at opsøge det Beslægtede og nærme sig til det Fremmede. Nu vel, Folkevennen, som jo er be-
- ↑ Jeg ser imidlertid meget vel, at paa mange Steder er min Fremstilling ikke alene omstændelig og lang, men langtrukken og tung. De, som have forsøgt sig i Forfatterskab, kjende til, hvorledes det har sig: man kommer gjerne til at bruge saa mange Ord, naar man ikke har rigtig Herredømme over Stoffet. Hefte for Hefte kom jeg til at opfatte Et og Andet anderledes end fra først af (f. Ex. det Hovedstykke om de to Slags Røgstuer), og idelig havde jeg med Ting at gjøre, hvor jeg maatte ligesom famle mig frem med mine utilstrækkelige Iagttagelser og Erindringer. Hvorfor da skrive, før man er bleven Herre over Stoffet? Ved Begyndelsen af Aaret tænkte jeg som saa Siden det har truffet sig saa, at jeg har reist en Del i Landet og blandt Andet langt noget Mærke til Bygnings-Skikken, saa bør jeg benytte Leiligheden tit at offentliggjøre min Opfattelse – det er jo uvist, hvordan det kan blive med mig ad Aare, og den Begyndelse, som jeg nu kan gjøre til Behandling af dette Emne, tør dog have sin Nytte. Her er ialfald et af de Tilfælde, som ikke taale lang Opsættelse; thi Aar for Aar tager det af med, hvad der endnu er at se af Gammelt, og hvad gamle Folk mindes, dør hen, saa det er nok paa høi Tid, øm det skal lykkes at paavise den Sammenhæng, som jeg synes at skimte, mellem vore endnu kjendelige Bygde-Skikke og Oldtidens Lands-Skik.
