Til Side 2, Anm. Om det Navn Skab har Kandidat Sophus Bugge meddelt mig, at det forekommer ikke alene i de nordiske Sprog, men ogsaa, og det i samme Betydning, i Tydsk (f. Er. Overtydsk Schaff), og at det derfra er gaaet over til flere fremmede Sprog, Polsk, Lettisk o. s. v. Hr. Bugge mener dog ikke, at Ordet er kommet til os fra Tydsken, men at det oprindelig hører hjemme i Nordisk saavelsom i Tydsk, dannet af det Gjerningsord at skabe, schaffen.
udviklet sig. Først og fremst tænker jeg paa selve Beboelses-Husene; men det skulde nok være af Interesse at faa Bi-Husene og Udhusene med. Og Bohave maatte naturligvis følge med i saa rigt Udvalg som muligt. Beskrivelserne burde navnlig angive Stedet og Alderen samt Benævnelserne paa de forskjellige Dele. Og Tællinger af Husene, som den for Aaseral Side 560, forekomme mig særdeles interessante, ligesaa særskilte Oplysninger om Bondegaardenes og Husmandspladsenes Bebyggelse. – Kunde jeg faa en Samling istand, og skulde saa ske, at jeg ikke saa mig istand til selv at benytte den i litterært Øiemed, saa kunde den dog komme Videnskaben tilgode, ved Overdragelse f. Ex. til Selskabet for Fortidsmindesmærkers Bevaring. Min Afhandling har viist, mener jeg, at ofte et ganske simpelt Rids eller en kort Forklaring kan indeholde en interessant Oplysning. Der kunde erhverves en stor Mængde Bidrag, dersom Seminarie-Lærere først vilde gjøre sine Elever bekjendte med min Fremstilling af Bygde-Skikken i Egnen, og saa vilde give dem den Stil-Opgave, at enhver skulde beskrive sit Fædrene-Hus og sammenligne det med Nabohusene eller med Bygdens Skik. En Seminarie-Lærer har gjort det (Side 334, Anm.), en anden har lovet mig det. Og denne Opgave kunde gives gjentagne Gange, nemlig efterhvert som der kom nye Kuld af Elever. Er der et Vaaningshus, som er mærkeligt ved sin Ælde, saa skulde det ikke rives ned, før der var taget Tegning og Beskrivelse af det, om end nok saa tarvelig.
