Til Side 23. „Ved at læse om „Haandklædet paa Væggen“
faldt det mig ind, at jeg skulde fortælle Dem, at dette („Hangklæ’et“
og „Hangklæ-Kastet“) findes næsten overalt i Holtaalen, Aalen,
Tydalen og Kvikne. I Aalen henvender man sig til
gjenlevende Gammelkoner for at faa gjort „Hangklæ-Sprang:“
dog er det kun Enkelte, som ere Mestere til at „sprangje.“ I
Tydalen tror jeg at ogsaa de Yngre kan sprangje da jeg der
ikke veed en eneste Gaard, hvor Skikken er aflagt“ (A. Reitan).
Til Side 221. Min Formodning, at den østerdalske Skik med Barfrø kanske var kommet over Tryssild fra Sverige, bestyrkes ved den Meddelelse fra Sognepræst Balchen i Tryssild, at endnu er der i den nordlige Udkant af Præstegjeldet et Par Stuer med Barfrø, som Levning fra tidligere Tider, da der var flere, samt at Barfrøen skal være almindelig langs Grændsen paa den svenske Side, f. Ex. i Särna.
Til Side 270. Proprietær Krogh paa Selsbak ved Throndhjem meddeler mig, at det mærkelige Ringebord, som jeg under Beskrivelsen af Jutul-Stuen paa Uv omtalte efter Beretning af Schøning, og som jeg troede forsvundet, nok er til endnu da han i 1855 var paa Gaarden og saa Bordet, som var paa Stabburet og brugtes til at sætte Fladbrødsten paa. Det var en 7–8 Alen langt, temmelig smalt og tyndt, samt forsynet med de beskrevne Ringe. Ogsaa en af Jutulstuens Døre, efter Formen at dømme den, som har hørt til den Side 267 afbildede Dørkarm, var endnu til, men rigtignok brugt ved en Indhegning for Gaardens Svin.
Til Side 281. Gjennem personel Kapellan Bødtker i Støren har jeg modtaget fra Civil-Ingeniør Konow et Rids af Forsiden og Grundplan til en Stuebygning paa Krokstad i Guldalen. Grundplanen svarer i det Væsentlige til Fig 54. Huset er saa vakkert, at jeg beklager, jeg ikke kan gjengive Teggingen nu.
Side 331. Den fra Faye hentede korte, men vigtige Underretning om Røgstue paa Lyngdals Præstegaard kan jeg nu fuldstændiggjøre med en Afskrift, jeg selv har taget af Præstegjeldets Kaldsbog, hvorfra hin Underretning er kommet.
„Dagligstuen var i gamle Tider en Røgstue med muret Stenovn og Ljaare eller Røghul midt i Taget, og skal, som endnu gaar Sagn af, først være ombygget til Loftstue af Hr. Rasmus Madsen, Peder Hægelunds Formand, hvilket uden Tvivl maa være skeet 1656 – thi dette Aarstal findes indhugget paa en
