Side:Folkevennen 1861.djvu/607

Denne siden er ikke korrekturlest
603


Stok over Dagligstuen – og var imod Slutningen af Hr. Rasmus Madsens Levetid. Denne skal da have været den første Loftstue i Lyngdal, da alle Andre havde Røgstuer.“

Dette lader da til at have været en Røgovnstue, og den bør altsaa erindres ved Side 422, Anm. Paa min Reise gjennem Lyngdalen nu i Høst fik jeg den bestemte Forestilling, at Bønderne havde boet ikke i Røgovnstuer, men i Arestuer, og Røgovnstuen paa Præstegaarden skulde da have været en Undtagelse; men jeg finder det rimeligt nok, at man netop paa en Præstegaard har foretrukket den i visse Maader bekvemmere Indretning med Røgovn, fremfor den simplere Are sml. Side 433.





Tidender fra Ind- og Udlandet.

Kongen skulde alligevel komme til Norge een Gang endnu iaar. Han havde været hindret fra at rejse hid for at lægge Grundstenen til den nye Stortingsbygning eller til nogen af de betydningsfulde Festligheder og Folkestevner, som bar været holdt her iaar. Hans Atterkomst fandt derimod nu Sted under de mærkeligste Omstændigheder. Vi har haft et større Statsraadsskifte og hvad man i Udlandet kalder en Ministerkrise, langt mere indgribende end nogensinde efter 1814.

Den indre Sammenhæng hermed er ikke ganske opklaret. Den dybere Grund ligger vistnok i Striden om Statholderspørsmaalet og de uhyggelige Rivninger mellem Norge og Sverige, som deraf opstod.[1] De norske og svenske Statsraader var dengang optraad meget skarpt mod hværandre, og der maatte opstaa et mindre behageligt personligt Forhold mellem dem, hvilket navnlig kunde lede til slemme For-

  1. Folkevennen 9de Aargang, Side 196 til 210.