Folkevennen og dermed vort Selskab for Folkeoplysningens Fremme fylder nu sit første Ti-Aar, regnet fra 1ste Januar 1852.
Jeg fremlægger i den Anledning tvende Stykker til Sammenligning, nemlig: den „Indbydelse“, som blev den allerførste Begyndelse til Selskabet, og „Fortegnelse over Indholdet af Folkevennen med Tillægshefter i de første 10 Aar“.
Hint Stykke viser, hvad man haabede og lovede, – dette, hvorledes det er gaaet med Opfyldelsen.
Sammenligningen forekommer mig gribende. Disse ti Aar vise sig for mig som et stort Tidsrum. Meget har forandret sig, selve Tilstanden i Landet og med den baade Stemningen og Opfattelsen. Jeg for min Del kan ialfald ikke tro, at der nu iaar kunde været udstedt en saadan Indbydelse. Nu vilde vi tale med mindre Iver, med større Forbeholdenhed. Da taltes der, som om Folkets Oplysning hidtil havde været besørget ved Skolen og Kirken og nu derhos skulde fremmes ved Selskabet; den almindelige Litteratur eller Forfatternes og Boghbandlernes frie Virksomhed blev ikke nævnt. Nu paatvinger sig den Betragtning, at hvad Selskabet i disse Aar har formaaet at udrette, er kun et Led i denne Litteratur, ja et ringe Led.
