Det er lykkeligt, at saa er. Jeg vil naturligvis selv
mere end gjerne haabe, at vore Skrifter ved sit retskafne
Indhold og ved sin letvindte Udbredelse have gjort Godt.
Men just derved faar jeg ligesom et Maal for dette Lykkelige,
at ved Siden af vort Selskab har der virket saa
mange og saa gode Kræfter, at vore velmente Bestræbelser
fast synes mig at svinde ind til en Ubetydelighed.
I min Stilling som Selskabets Formand og som Folkevennens Udgiver har jeg ofte følt mig trykket ved Sammenligningen mellem Opgaven og Gjerningen. Selskabets Navn er mig for stort; Selskabet eier ikke og har aldrig eiet Kræfter nok til at svare til Navnet. Men alligevel, saalænge der kan findes Mænd til at arbejde i Selskabets Tjeneste med saa god Vilje og ærlig Hu som hidtil, saa længe ønsker jeg, at Selskabet maa bestaa, – om saa kun for at pege paa det høie, store Maal!
Blandt Selskabets Fortjenester skal det regnes, at det hjalp Ole Vig til at træde frem og opfylde det ham givne Kald.
Og Fremtiden skal regne det Selskabet til Fortjeneste, om det, selv naar det ikke har nogen saadan yndet Mand og heldig Repræsentant for sin Ide, dog for Sagens og Ideens Skyld holdes sammen.
Før jeg meddeler Indbydelsen og Oversigten, faar jeg endnu tilføie nogle korte Oplysninger.
Det var, som man vil se, allerede i April 1850, at Indbydelsen blev underskrevet. Men det var først i September i det næste Aar, 1851, at Selskabet blev stiftet, med Vedtagelse af Love og Valg af Bestyrelse. Og en af dennes første Beslutninger var den, at Selskabets Aar først skulde begynde med 1ste Januar 1852[1].
- ↑ Selskabets Love have ikke været trykte i Folkevennen (kun paa Hefternes Omslag). Ved nærværende Leilighed kunde
