det maaske gaa an, at Folkevennen indeholdt saadanne Studier over Folkelivet, som jeg ellers var beskjæftiget med, og udenfor hvilke jeg ikke kunde love at afse synderlig Tid. – Da der var gaaet netop to Aar paa denne Maade, blev der paa mit Forslag gjort den Forandring, fra Begyndelsen af 1860, at Folkevennen blev betroet til en Redaktion med Kandidat Hartv. Lassen i Spidsen og med daværende Reservelæge Dahl samt mig selv som Medlemmer. I indeværende Aars Foraar endelig er jeg igjen kommen til at staa i Spidsen for Redaktionen, og nogen Tid efter traadte Lassen af, medens Dahl fremdeles staar ved som Redaktionens Medlem.
Den nævnte Fortegnelse over Indholdet af Folkevennen og dens Tillægs-Hefter skyldes en af Folkevennens stadigere Medarbeidere, og den er udarbeidet med en Omstændelighed og Nøiagtighed som maaske kun Bogskjønnere af Faget ville vide ret at sætte Pris paa. Men denne Omstændelighed skal komme tilgode, dersom der nogensinde skal anstilles Sammenligning mellem Selskabets første og andet Ti-Aar. Det har, som man vil forstaa ikke altid været saa lige til at af- gjøre, hvad Klasse hvert enkelt Skrift eller Stykke skulde henføres til. Det er noget, som følger med den populære Fremstilling, at de videnskabelige Grændser og Inddelinger ikke have været saa nøie overholdte af Forfatterne. Et Stykke f. Eks. kan svæve midt imellem Begrebet Naturvidenskaber og Næringsveie, mellem hvad der er kaldt „Folkets Kaar og Sæder“ og hvad der kaldes „Samfundsforhold“ o. s. v. Den Mand, som har udarbeidet Fortegnelsen, har derfor bedet mig gjøre opmærksom paa dette, at han har maattet foretage Fordelingen efter Skjøn, og at den Læser, som monne savne et Stykke under det Fag eller den Klasse, hvor han havde tænkt sig det, maa søge efter det under en af de beslægtede Rubrikker. Er Stykket skrevet af navngiven Mand, søges
