fremmes ved Stiftelsen af et Selskab for Folkeoplysningens Fremme.
Det Formaal, for hvilket Selskabet skal virke, er tilstrækkelig betegnet ved dets Navn. Maaden, hvrpaa, og Midlerne, hvorved Selskabet i den kommende Tid skal arbeide for dette Formaal, kunne ikke fra først af betegnes, da de betinges af enhver Tidsalders Forholde, af dens Anskuelser og dens Trang. Om de Midler, som efter vor Formening hensigtsmæssigst kunne anvendes i den nærmeste Fremtid, maa vi dog allerede nu udtale os. I denne Henseende ville vi gjøre den Bemærkning, at hvad det hos os først og fremst gjælder om er at udvikle Folkets Selvbevidsthed. Det vigtigste Middel hertil er Kundskab om Folkets Udvikling gjennem Tiden og navnlig gjennem den Tid, da det endnu var et selvstændigt Folk, og her maa vi prise vort Folks Lykke, idet vi i vore Kongesagaer have Historiebøger af en saadan Betydning for Folket, at i denne Henseende neppe nogen anden Literatur har Magen. Men vort Folk har ikke blot Sands for Sagaen og Handlingen, det elsker ogsaa Sagnet og Poesien; men i Mangel af sund Føde for Phantasi og Følelse griber det nuomstunder altfor ofte til den usunde, som gjennem forskjellige Kanaler tilstrømmer det. Det er derfor af dobbelt Vigtighed at skaffe Folket en Læsning, som kan styrke og belive dets poetiske Sands. Som Exempel paa hertil tjenligt Stof ville vi nævne historiske Sange, Kjæmpeviser og lignende.
Hvad der næst efter disse Bestræbelser for at udvikle Folkets Selvbevidsthed ved at vende dets Blik mod dets Fortid og mod Udtrykket af dets eget indre sjælelige Liv maa stille sig som Selskabets Opgave er at lede Folket til at kjende og fatte den det omgivende Natur med dens i Livet mægtig indgribende Kræfter. I denne Henseende maatte Selskabets Virksomhed bestaa i at lade forfatte og udbrede i Landet Skrifter om Naturen og dens Kræfter, som, forfattede i et folkeligt Sprog og i en iøvrigt isandhed folkelig Form, kunde blive en kjær Læsning for Folket, hvis Aand derigjennem vilde frigjøres for mangen Fordom og Overtro.
Medens Udgivelsen og Udbredelsen blandt Folket af Skrifter i de betegnede og andre Retninger vel til enhver Tid vil blive det vigtigste Middel, hvorved Selskabet kan virke for sit Formaal, vil det naturligvis ogsaa med Held kunne anvende andre Midler. Navnlig vil det levende Ord, det bedste Vækkelsesmiddel overalt, hvorhen det kan naa i sin fulde Inderlighed og Kraft, kunne faa en ikke ringe Anvendelse, naar der paa de for-
