Side:Folkevennen 1862.djvu/110

Denne siden er ikke korrekturlest
106

først er begyndt gaar den ikke hastig over; allermindst naar man tillige ser den hos sine Omgivelser og Efterlignelsesdriften derved kommer med i Spillet. Den stærke Udspænding af Underlivet har haft sin Grund i en Udvikling af Luft, som ofte finder Sted ved Nervelidelser, især naar Maven er svag, og det har den vel været hos Mængden dengang, som Følge af slet Næring under Hungersnøden At endel Bedragere have været med, følger af sig selv.

Senere, især de nærmeste Aarhundreder efter, vedblev denne Sygdom, idet den snart kun angreb enkelte, snart udbredte sig i større Kredse. Ligesom man i Almindelighed dengang søgte sin Hjelp hos Helgenerne, saaledes blev det nu gjængs at søge Helbredelse for denne Sygdom ved at bede til en Helgen ved Navn Vitus eller Veit. Veit var en halvvoxen Gut paa Sicilien, som i Aaret 303 blev Martyr under Diocletians Christenforfølgelser. Hans Lig var i Aaret 836 blevet flyttet til Frankrig, og man troede, at der skede Mirakler ved hans Grav. Siden, da forskjellige Helgener fik Ord for at kunne helbrede forskjellige Sygdomme, fik han især Ord for at kunne helbrede den her omtalte krampagtige Dands, og derfor fik ogsaa denne Dands senere Navn af St. Veits Dands.

Hvormeget Indbildningskraften har haft at betyde i denne Sygdom, kan man skjønne deraf, at Anfaldene især bleve almindelige paa St. Hansdag. Hele Juni Maaned indtil St. Hans, heder det, fornam de Syge en uovervindelig Uro i sig, vare sørgmodige og ængstelige, følte Smerter hist og her og længtes med Utaalmodighed efter St. Hansdagen, for da, ved at hengive sig til Dandsen i eller udenfor et af de til St. Johannes eller til St. Veit oprejste Kapeller, at befri sig for disse Fornemmelser. Paa denne Maade blev altsaa Dandsen for mange et Middel til at helbrede en sygelig Trang, som derefter i længere Tid udeblev, men ofte igjen vendte tilbage. Hos nogle