forfølgelser: „Uagtet nu de fleste Bortførelser tillagdes enfoldige eller usædelige Kvinder; uagtet Bekjendelser om at Bortførelsen var skeet under Søvn eller Dvale, eller at de Bortførte havde haft tilbundne Øjne, saa at de ingen Forklaring kunde give om Stedet, hvor de førtes hen, og endelig de hyppige Tilstaaelser om der bedreven Utugt og den Omstændighed, at Djævelen paalagde sine Gjester at medbringe Fødevarer, tidligere burde have bragt den gejstlige og verdslige Øvrighed paa det rette Spor, varede det dog henved 9 Aar, inden man kom til den Overbevisning, at det var en Samvirkning af epileptiske og hysteriske Tilfælde, vilde Udbrud af Kjønsdriften, Forførelse og Bedrageri, der havde berøvet saamange Uskyldige eller Forledte Livet, forstyrret Familjers Fred og bidraget til at demoralisere en vel Generation“. Man ser heraf, at Werlauf antager, at det ikke altid kun har været Indbildninger, men at undertiden virkelig natlige, udsvævende Sammenkomster have fundet Sted.
Endnu er Overtroen i Dalarne saa stor, at en lignende aandelig Omgangssygdom ganske nylig har kunnet finde Sted i to Menigheder der (Gagnef og Mockfjärd), saa at en temmelig stor Mængde Børn samt en Del Kvinder atter have indbildt sig, at de under sin Søvn foretoge Rejser til Blaakulla. Efter Beretningerne synes især Kjønsudsvævelser af forskjellig Slags at have haft den væsentligste Andel i den sygelige Tilstand, under hvilken disse Indbildninger ere opstaaede. De overtroiske Sagn, hvormed Børnenes Indbildningskraft tidlig er bleven næret, bar givet Stoffet til Indbildningerne; og da Børn i Almindelighed ikke ere meget sandhedskjærlige, naar deres Indbildningskraft er med i Spillet, har naturligvis den ene villet overgaa den anden i at opleve utrolige Ting.
I Danmark manglede det heller ikke paa Indbildning om Trolddom og Forfølgelse af Hexer; men ifølge Wer-
