Side:Folkevennen 1862.djvu/125

Denne siden er ikke korrekturlest
121

for, at den Døde bevarede sin Legemsfylde ved Udsugningen af de Levendes Blod. Der begyndte da en ligesaa ivrig Opbrænding af Lig som ellers af Levende.

Fra Aarene 1700 til 1740 herskede denne Forestilling og den dermed følgende skrækkelige Angst som en yderst almindelig Omgangssygdom i Polen, Ungarn og Mähren. Mange døde endog af denne Skræk. Landenes lærdeste og fornemste Mænd deltoge i denne Vildfarelse, og Opgravningen og Opbrændingen af Ligene foretoges i deres Nærværelse, under Øvrighedens Ledelse, med højtidelige Optog.


Vi have fra Sverige allerede seet et Exempel paa, at Oplysningen i vor Tid ikke overalt er saameget fremadskreden, som den maatte være, for at saadanne Sygdomme slet ikke skulde opstaa. Lykkeligvis er den ialfald saavidt fremme, at de, der raade og styre, vide at tage saadanne Tilfælde for hvad de ere og ved en klog Fremgangsmaade formaa at standse deres Fremskridt.

I andre Lande udenfor Europa, hvor Kulturen ikke er videre fremme, end den var i Europa paa de Tider, i hvilke de nu beskrevne Begivenheder foregik, foregaar meget lignende Ting den Dag idag. I Abyssinien i Afrika f. Ex. har man, ialfald havde man for ikke mange Aar siden, baade Optrin, der meget ligner den italienske Taranteldands, og Indbildninger om Trolddom, der ganske svarer til Troen paa Varulve.

Dands anvendes nemlig i Abyssinien som det virksomste Middel mod en ejendommelig Nervesygdom, der efter der Land, hvor den især forekommer, Tigré, kaldes Tigrétier.

En troværdig Engelskmand ved Navn Pearce, som var gift og i mange Aar (fra 1810–1819) bosat i Abyssinien, har givet en nøjagtig Beskrivelse af denne Tilstand; og siden jeg i det Foregaaende mest har maattet holde mig