des Fader fortælles det, at han havde været en rolig og kraftig Mand, som holdt sig borte fra de forbudne Forsamlinger og søgte at formaa sine Børn til det samme. Dette var imidlertid ikke lykkedes ham. Men saalænge vedbleve Børnene at fortælle ham om „Profeternes“ underlige Bevægelser og Henrykkelser, om aabne Himle og Engleaabenbarelser, indtil han tilslut følte sig overbevist om Sandheden. Nu vilde han selv være Profet, efterlignede deres Bevægelser og begyndte at skrige og fremplapre uforstaaelige Ord. Børnene bleve meget glade, løbe omkring og samlede Folk for at se paa deres Fader, der „havde faaet Aanden og profeterede“. Han var meget uvidende, kunde hverken læse eller skrive, men sang og prækede i det Uendelige, troede at se Engle slaas i Luften, og blev omsider dræbt ved den samme Lejlighed, da Datteren blev fangen.
Naar Smitten saaledes kunde faa Bugt med en gammel koldsindig Mand, kan man vide, hvorledes det gik Kvinder og Børn. Man tællede Profeter i hundrede og tusindsvis. For hver en, som blev arresteret opstod tyve nye, og Anfaldene begyndte næsten altid med Krampetilfælde eller et Slags Nedfaldssyge. I en By i Cevennerne fortælles det udtrykkelig, at alle Kvinder uden Undtagelse havde Rykninger og profeterede, tildels ude paa Gaderne. Forfølgerne bleve ikke lidet overraskede, da Børnene viste ganske lignende Tilfælde; de gave dem Ris, de brændte dem endogsaa med gloende Jern under Fodsaalerne; men da en virkelig Sygdom og ingen Forstillelse var tilstede, hjalp det naturligvis ikke. Ialt ansloges i Cevennerne og Nedre-Languedoc Antallet af dette Slags „profeterende“ Børn til 8000; i Begyndelsen troede man, at Forældrene satte dem op dertil og straffede disse; men Forældrene bleve tilsidst saa besværede ved Børnenes Tilfælde, at de overgave dem til Øvrigheden, for at den kunde styre dem, siden de
