Side:Folkevennen 1862.djvu/140

Denne siden er ikke korrekturlest
136

vi før have omtalt, meget let Anlæg til saadanne Nervelidelser.

Det Nantiske Edikt var endelig og fuldstændig ophævet i Aaret 1687; men i 20 Aar efter vedblev endnu disse sygelige Tilstande, uagtet eller maaske heller fordi man vedblev at rase imod Sværmerne, endog med de pinligste Dødsstraffe. Imidlertid havde ogsaa Sværmerne grebet til Vaaben og det hele antaget Form af en blodig Borgerkrig.

Efterat en større Del havde faaet Anledning til at drage ud af Landet, vedbleve de ogsaa i Udlandet en Tid med sine Rykninger, Henrykkelser og Syner. I et Brev om Sværmeriet af Shaftesbury fortælles det, at de „Profeter“, som i 1709 udvandrede til England, gjerne havde seet, at man ogsaa der havde vedblevet at indespærre, hænge og radbrække dem og derved underholdt deres Smag for Martyrdom; men i dets Sted fandt man paa at gjøre Løjer med deres Rykninger ved at hænge ud Lededukker eller Hallingmænd, og dette viste sig at have en fortrinlig Virkning til at afkjøle dem.


I det foregaaende Afsnit nævntes Methodisterne, og deres Gudstjeneste omtaltes som en nervøs Spænding. Paa enkelte Steder i Amerika ere de, som ogsaa før er antydet, gaaet saavidt, at deres Gudstjeneste væsentlig bestaar i at hengive sig til Rykninger og krampagtig Hoppen eller Dandsen; disse benævnes derfor ogsaa Hoppere (Jumpers).

For at give en Forestilling om, hvad der foregaar imellem Methodisterne, skulle vi her optage et Par Beskrivelser og Beretninger:

Deres Bønner ere larmende, og deres Sang foregaar ligesom stødvis; deres Prester prædike ikke med Rolighed Guds Ord, men under heftige Udraab; de løbe frem og tilbage paa et lidet Galleri, der tjener som Prækestol, og