Paa et andet Sted fortælles der om disse Forsamlinger:
Der holdes flere og flere, og Tilstrømningen til dem
bliver større og større. Man taler, synger, ler, græder,
hopper og sukker. Naar man ser, hvorledes de dreje og
vende sig som Besatte, maa man faa en Forestilling om,
hvorledes Mænaderne i fordums Tid bare sig ad. Beboerne
af et Sindssygeasyl maatte ansees for fornuftige i
Forhold til disse. Efter Talen ligge enkelte og skrive i
Luften med Fingrene, andre fare omkring og le, omfavne
hinanden, trykke hinanden i Haanden, vende Øjnene mod
Himmelen og raabe: vi skulle komme der, vi skulle mødes“.
En anden Sekt i Nordamerika kaldes Rystere (Shakers); hos dem have nyere indbildte Aabenbaringer næsten fortrængt Bibelen; de tro at befinde sig i det tusindaarige Rige, og at Christi guddommelige Aand er kommen tilbage til Jorden i Stifterinden af Sekten, Anna Lees († 1784) Person. De bo sammen i egne Kolonier med fælles Ejendom, gifte sig ikke, idet Forholdet mellem begge Kjøn kun skal være broder- og søsterligt; deres Gudstjeneste bestaar væsentlig i krampagtig Skjælving og Hopping; med den første ville de udtrykke den Skræk, som Guds Vrede over Synden sætter dem i, med den sidste Jubelen over de modtagne Aabenbaringer.
Paa Shetlandsøerne, hvis Beboere for en stor Del nedstamme fra Normænd, har i over 100 Aar Krampetilfælde, især i Kirkerne, men tildels ogsaa ved andre større Forsamlinger, været almindelige. Dog kan det her ikke udelukkende tilskrives religiøst Sværmeri, skjønt dette tillægges en ikke uvæsentlig Del deri. Det fortælles, at Aarsagen oprindelig skal have været et Tilfælde af Nedfaldssyge i en Kirke, der satte mange i Skræk, og gav Anledning til mange lignende Tilfælde. Siden disse imidlertid have kunnet vedligeholde sig gjennem saa lang Tid hos saamange Personer, maa der
