dette Forhold er ikke nyt. En meget gammel, sindssyg Kone, som jeg undersøgte, men som jeg nu fandt ved temmelig god Samling, fortalte mig, at hendes Sygdom første Gang begyndte, da hun som ung Pige var tilstede i et Bryllup, hvor et Menneske pludselig fik stærke Kramper. Synet af dette udbredte en stor Skræk i Selskabet, som tiltog, da flere og flere fik det samme Tilfælde. Hun var en af dem, og hun angav Tallet paa dem, som bleve angrebne, til henimod 20. Jeg opsøgte senere den endnu levende Brud i dette Bryllup, en gammel Kone, hvem min Henvendelse voldte en saadan Skræk, at hun neppe kunde tale med mig. Hun bekræftede imidlertid Sandheden af hvad den anden Kone havde fortalt skjønt hun mente, at Tallet paa de Angrebne ikke havde været saa stort, som denne havde angivet. Paa Lister har der ligeledes flere Gange udbredt sig en smitsom Skræk i større Forsamlinger. I Saltdalen have Krampetilfælde ligesom ved Smitte grebet om sig mellem Konfirmationsungdommen, uden at religiøse eller sværmeriske Indflydelser ere gaaet i Forvejen. I en ældre Beskrivelse af Saltdalen omtales de mange Sindssyge der som noget, der har vedvaret igjennem længere Tid.
Hvorledes det paa Shetlandsøerne forholder sig med Mængden af de Sindssyge, kjender jeg ikke til, men det er højst rimeligt, at den staar i Forhold til Mængden af de Krampesyge.
Nogen sikker Mening om hvad der har bevirket det ejendommelige Anlæg paa Lister og i Saltdalen, har jeg ikke været istand til at danne mig, og Formodninger vil jeg paa dette Sted ikke fremsætte.
Jeg tror, det kan være af Interesse at erfare en Forholdsregel, som paa Shetlandsøerne med Held har været anvendt mod disse Tilstande:
