Side:Folkevennen 1862.djvu/147

Denne siden er ikke korrekturlest
143

Læger bleve bortjagne med Stokke og Stenkast. Hvad der mere end Presternes, Øvrighedernes og Lægernes Bestræbelser tilsidst overbeviste den bedre Del af Almuen om, at den havde med en Sygdom og ikke med en Aabenbaring at gjøre, var den idelig gjentagne Erfaring at Spaadommene, som gjerne skulde gaa i Opfyldelse om faa Dage, sloge fejl. Den først angrebne Pige boede i Jønkøping Len (ved Vettern), og Sygdommen udbredte sig siden i Aarene 1841 og 1842 paa en af Methodisme og Læseri forberedet Grund i flere af Sveriges Provindser. Alene i Skaraborgs Len anslaaes Mængden af de Angrebne til nogle Tusinde; om Antallet i det hele har jeg intet Overslag seet. Sygdommen ophørte lidt efter lidt, dog saaledes, at man endnu af og til i Aviserne faar høre Beretninger om spredte Tilfælde.

Vende vi, efter at have seet disse Begivenheder, vort Blik tilbage til vort eget Land, saa maa vi erkjende, at vi have været forholdsvis heldige; deraf at Sygdommen i Thelemarken i Aaret 1860 ikke kom til at udvikle sig videre, tør vi maaske haabe, at den naturlige sunde Sands hos vor Almue itide vil kvæle dette Slags Ildebrande. Vi bør imidlertid vist ikke være for trygge, men tage Advarsel baade fra vort Naboland og fra vore egne nord- lige Egne.


Det er en meget gammel Forvexling, at anse den usædvanlige Tilstand under en særegen sygelig Spænding i Nerve- og Hjernelivet for et overnaturligt eller profetisk Klarsyn.

Hedningernes Troldmænd (Sjamaner) have til alle Tider benyttet sig af mange, tildels ubekjendte Kunster for at sætte sig i en saadan Tilstand. Grækernes Prestinder bragtes, naar de skulde spaa, i en lignende Rus ved at indaande visse Dampe, der paa enkelte Steder strømme