Side:Folkevennen 1862.djvu/152

Denne siden er ikke korrekturlest
148

Stund efter faldt hun om under heftige Kramper og bed sig saa voldsomt i Hænderne, at der stod Mærker længe efter. Ingen havde imidlertid staaet bag Døren.

Mange af disse Syge paastode, at de kunde kjende f. Ex. Vand eller andre Gjenstande, som vare blevne magnetiserede. Bød man dem da flere Kopper med Vand, for at de skulde udfinde den rette, begyndte de at skjælve ved at nærme sig en af dem, uagtet intet var blevet foretaget med nogen af dem.

Ingen sund og kraftig Mand kunde bringes til at føle nogensomhelst Virkninger, og det hele viste sig saaledes at være et Spil af Indbildningskraften og Virkninger af den derved frembragte Nervespænding.

Fra først af varede det i Almindelighed meget længe, inden Mesmer opnaaede at frembringe Virkningerne. Ofte først efter flere Timers Forløb begyndte en og anden at føle dem; men da virkede ogsaa Exemplet og Efterlignelsesdriften hastig, saa at Bevægelserne bleve almindelige. Jo oftere man da havde været underkastet disse Indflydelser, desto hastigere indtraadte Virkningerne, og desto stærkere bleve de. Deraf kan man ogsaa forklare sig, at det først var 6 Aar efter Mesmers første Optræden, altsaa i Aaret 1784, at den egentlige Søvngjængertilstand blev bemærket som Følge af den beskrevne Fremgangsmaade.

Magnetisørerne bleve selv i højeste Grad forundrede over disse Tilfælde, hvilket var rimeligt nok, da de ikke besad lægevidenskabelige Kundskaber nok til at vide, at saadant ikke var saa sjeldent i sygelige Tilstande. Nu begyndte de derfor at tilskrive den dyriske Magnetisme næsten overnaturlige Virkninger; ti Søvngjængertilstanden, eller, som den fra nu af blev kaldt, den magnetiske Søvn vækker, som vi have seet, overalt og altid den samme Forbauselse hos dem, der ikke kjende den. Ligesom i Cevennerne og i Sverige Veltalenheden hos ellers udannede Mennesker var det, der især