Man har troet, at der hørte en særegen stærk Viljekraft
til for at frembringe den her omtalte Tilstand; vi
have nu hørt nok til at vide, at det mere kommer an paa
en Svaghedstilstand hos den Magnetiserede end paa Styrke
hos Magnetisøren, ligesom ogsaa, at denne Svaghedstilstand
befordres ved Forsøg, der fortsættes gjennem længere
Tid. Den eneste Hensigt, der muligens kunde berettige en
Læge til at øve disse Kunster, skulde være at benytte den
følesløse Tilstand til derunder at foretage smertelige Operationer;
dette har været gjort og med Held; men det er ikke
altid noget ubetydeligt Indgreb, som Lægen derved gjør i den
Syges Helbredstilstand, og af flere Grunde vil man derfor
i Regelen foretrække andre Bedøvelsesmidler. Andre Forsøg
i denne Retning maa ansees for utilladeligt Spilfægteri
med Menneskers Helbred.
En af de besynderligste Aflæggere af Indbildningen om en udstraalende, saakaldt dyrisk magnetisk Kraft var Borddandsen. Man troede, at man kunde sætte en livløs Gjenstand i Bevægelse uden mekanisk Kraft derved, at en Kreds af Mennesker lagde Hænderne paa den. Man havde hørt, at Bordet tilsidst skulde komme til at flytte sig, man sad anspændt i Timevis, de trætte Hænder hvilede tilsidst med Tyngde paa Bordet, fleres Tryk forenede sig tilfældigvis til at frembringe en liden Rykning, eller denne blev foranlediget af en, der ønskede Afvexling: strax fulgte alle Bevægelsen og understøttede mere eller mindre ubevidst dette Mærkelige, som alle saa gjerne selv vilde have iagttaget. Ti det Vidunderlige har en ganske særegen Tiltrækning og tror man først, at det er der, men ikke rigtig kan komme frem af sig selv, saa hjelper man mere eller mindre ubevidst til. Og saa kommer Efterlignelsesdriften; den Vildfarelse, der først betog en liden Kreds, griber snart om sig i større og større Kredse, indtil den tilsidst gaar fra Land til Land; men da bliver den en Prøvesten paa Aandernes Styrke;
