for den Skik med Natteleie i Fæhusene det Tal 12
(lidt over 10, altsaa lidt mere end „undtagelsesvis“), og
for den Skik med Natteløben eller Nattefrieri det Tal 21 (lidt over 20, altsaa lidt mere end „delvis“)[1]
Med Forbigaaelse af de saakaldte Stifts.-Provstier, som mest bestaa alene af Stiftsstædernes By-Menigheder, har jeg endvidere ved Hjælp af det offentlige Tabelværk fundet et Tal for Sædeligheds -Tilstanden i de 4 sydlige Stifter i de 5 Aar 1851–55: for hvert 100 Par ægteviede Folk, eller maaske tydeligere: for hver Gang 100 Par bleve ægteviede, blev der talt 38 uægte-fødte Børn, og det er dette Tal 38, som jeg nu lader gjælde som Maal
- ↑ Præsterne maatte i sine Besvarelser bruge et af disse fire Udtryk: „almindeligt“, „delvis“, „undtagelsesvis“ eller „slet ikke“; thi mit Spørgsmaal var stilet netop saa, naturligvis for at faa Opgaverne ensartede, uden hvilket det ikke vilde lade sig gjøre at tælle dem sammen.
Det maa imidlertid ikke oversees, at disse Opgaver ere givne ikke efter nogen egentlig Optælling Hus for Hus, men efter et Skjøn. Og saadant Skjøn, kan Nogen sige, er ikke stort at bygge paa.
Men i hin Bog om Sæadeligheds-Tilstanden har jeg kunnet meddele et ganske ligedant Skjøn fra 1853 for de to sydligste Stifter, Christiania og Christianssand. Det er afgivet for 98 Præstegjeld i hint Stift og 50 i dette, altsaa næsten samme Antal som i 1857. Begge Skjøn give følgende Middel-Tal:
Natteleie. Natteløberi. Christiania Stift, 1853 13 27 1857 13 26 Christiansand – 1858 6 16 1857 3 14 Den store Overensstemmelse mellem de to Skjøn, at navn- lig hver Gang begge disse Skikke ere opgivne at herske meget mindre i Christiansands end i Christiania Stift (noget, som desuden stemmer ganske med mit personlige Bekjendtskab til Bygde-Skikkene), synes mig at tale for Brugbarheden af
