Her er fem Hoved-Afdelinger med to Under-Afdelinger
i hver. Og inden hver Hoved-Afdeling viser det sig, at
hvor det er mest Skik at bruge Fæhusene som Sovesteder
for Ungdommen, der er ogsaa mest af Natteløberiets Uskik,
og der er Usædeligheden størst. I Christiania Stift f. Ex.
er i det østlige Opland Tallet for den første Skik hele 28
imod kun 1 i de tilsvarende Yderbygder; Tallet for Natteløben
er 30 hist imod 20 her; Tallet for Sædeligheds-Tilstanden
endelig er 63 i Oplandet imod 41 i Yderbygderne.
I hvert af disse tre Stykker staar derfor Oplandenes Bygdelag som No. 2.
Det er ogsaa i sig selv rimeligt, at hvor Ungdommen ligger ude i Fæhusene, langt borte fra Husfaderens Opsyn, der kan lettere Natteløberiets Uskik snige sig ind, og der kommer Usædeligheden med Anledningen og Fristelsen.
Tabellen viser, synes mig, at det i sig selv Rimelige ogsaa er det Virkelige.[1]
- ↑ Sædeligheds-Tilstanden retter sig naturligvis ikke ene og alene efter den større og mindre Almindelighed, hvori disse tvende Skikke herske nu for Tiden; der kan ogsaa være andre virksomme Aarsager. Og deraf kan det forklares, at hin Betragtning ikke altid holder Stik, naar man sammenligner to Bygdelag af forskjellige Hoved-Afdelinger. Der er f. Ex. Christiania Stifts østlige og vestlige Yderbygder: efter Tallene for de to Bygde-Skikke skulde man ikke vente saa stor Forskjel i Sædeligheds-Tilstanden, som viser sig meget værre i det østlige end i det vestlige Bygdelag. Men et ligedant Misforhold er der mellem det østlige og det vestlige Opland i samme Stift. Det er ogsaa med Hensyn hertil, at jeg har delt Stiftet saaledes i en østlig og en vestlig Hoveddel, Bygderne østen- og vestenfor Christianiafjorden og Mjøsen. I begge Oplandene er Tilstanden i alle tre Stykker værre end i Yderbygderne; men i baade de indre og de ydre Bygder paa
