Jutuln. Saa skjøldes døm aat, aa sea ha nok Ingen
hørt eill set naa te Jutulla som va e Holbergje.
Paa Grund af vort Fædrelands store Rigdom paa Kyststrækninger, paa Søer og rindende Vande har man hos os mere Anledning til Svømning og Badning end i mange andre Lande, – medens paa den anden Side en Del af Befolkningen formedelst de samme Forholde ofte er udsat for at omkomme under den hyppige Færd paa Vandet. De statistiske Efterretninger oplyse, at ikke alene en stor Mængde Mennesker aarligen sætte Livet til ved at drukne (med et rundt Tal mellem 5 og 700), men at ogsaa dette Antal aarligen tiltager, samt at omtrent af de Forulykkedes Antal efter al Sandsynlighed vilde have undgaaet Døden i Vandet, ifald de havde kunnet svømme (se ogsaa E. Sundts: „Paa Havet“ i „Folkevennens“ 2det Hefte for dette Aar). – Ubegribeligt er det derfor, at vor Almue, ja endog den største Del af vore Fiskere og Søfarende ikke beflitte sig mere paa at tilegne sig denne Færdighed, hvilket dog er saa let et Arbeide, og hvortil Anledningen fast overalt er god.
Om man endog skulde være tankeløs nok til ikke at ville underkaste sig nogen Tids Besvær for i paakommende Tilfælde at kunne redde eget Liv, saa burde man dog betænke, at man ved at besidde Svømmefærdighed ofte kan frelse andre Menneskers Liv og derved igjen have Indflydelse paa hele Familiers Skjæbne. Tillige veed man jo, at Bevidstheden om at besidde Færdighed i Svømning ofte under farefulde Omstændigheder paa Søen giver ethvert Menneske, Mand eller Kvinde, i hvad Stilling i Samfundet,
