Side:Folkevennen 1862.djvu/223

Denne siden er ikke korrekturlest
219

Gange med c – men i Langes Bog er det da ogsaa trykt 5 Gange med k og 7 Gange med c.

Og Sligt kunne virkelig alvorlige forstandige Folk bemøie sig med? – hører jeg Nogen udbryde i Forundring.

Men dersom jeg tilfældigvis fik i min Haand selve Originalen til hint Brev med de 12 „og“, saa jeg dermed kunde sammenligne den trykte Udgave, og dersom jeg da her fandt f. Ex. 4 k og 8 c, saa vilde jeg sige: Dette stemmer ikke – og jeg kunde tænke: Der er kanske Meget, som ikke stemmer, baade Vigtigt og Uvigtigt. Finder jeg derimod de 5 k og de 7 c, saa – just fordi det i sig selv er saa skrevet – er det mig som et Ægthedens Stempel.

En Ring kan se ud som Guld – men vi synes dog ikke om, at den mangler Stempelet.

Med Paalidelighedens Stempel er den trykte Udgave den historiske Forsker en sand Skat, fast som om han havde i sit Eie den hele kostbare Mangfoldighed af Skindbreve, som endnu existere og ere fundne.

Saaledes udført, kan et Bogværk ret give en Forestilling om, hvad ubøielig Udholdenhed og samvittighedsfuld Nøiagtighed har at betyde.

Og endda skulle selv disse Langes og Ungers Bøger have Trykfeils- (og Læsefeils)-Liste! Det er ikke mange Feil, heller ikke store – men der er dog! Ja, der er rimeligvis endda den usynlige Feil i selve denne Liste, at den ikke har formaaet at paapege hver eneste en af Bogens Feil!

Thi fuldkomment er ikke noget menneskeligt Værk, ja skal ikke være.

Ved Langes Død var der af hine 12000 Breve færdig trykt noget over 5000 i fire og et halvt Bind, paa tilsammen omtrent 250 store Ark.

Nu har Professor Unger til Medarbeider Kandidat Hvitfeldt, og Arbeidet fortsættes.

Værket skal staa som et Mindesmærke – ikke alene