om disse Videnskabsmænds Dygtighed, men ogsaa om Storthingets
Skjønsomhed, som fra 1848 af (Værket var begyndt
i 1847 med Understøttelse af Videnskabs-Selskabet i Throndhjem)
har understøttet Udgivelsen med 500 Spd. aarlig.
E. Sundt.
Kjemiske Undersøgelser af Solen. Der er i de sidste Aar gjort et Fremskridt i den menneskelige Kundskab, hvis Vigtighed er saa stor, at det ikke kan eller bør blive gammelt, før det bliver almindelig kjendt. Det er et stort Lys, som er gaaet op i Videnskaben, og just derfor er det ikke, saaledes som saamange smaa Opdagelser, vanskeligt at forstaa for dem, som staa udenfor Videnskaben. Derfor gaar Budskabet om det i denne Tid ogsaa ud fra de lærde Skrifter og ind i de ulærde, i de belærende saavelsom de underholdende Skrifter; derfor skal det ogsaa finde en Plads her.
Den Videnskab, som undersøger Stoffernes Blandingsforhold og Sammensætning, som opløser en Sten, en Vædske, en Plante eller et dyrisk Legeme, og fortæller os, af hvilke Grundstoffer saadanne sammensatte Ting bestaa, Kjemien, denne Videnskab, der allerede har lært os saamange Ting, som vilde have forekommet vore Fædre utrolige, den har dog hidtil altid maattet have Gjenstandene for sine Undersøgelser under Hænderne, i Digelen eller i Glasset. Medens Fysiken og Mathematiken har kunnet maale og veje Himmellegemerne og forud udregne deres Gang, har Kjemien maattet holde sig til Jorden, og den kjemiske Sammensætning af hvad der ligger udenfor den skulde hidtil været os ganske fremmed eller Kundskaben derom kun have beroet paa usikre Gjetninger, hvis ikke af og til smaa Himmellegemer, de saakaldte Meteorstene, havde faldt ned paa Jorden og saaledes vare komne under Kjemikernes Hænder. Om disse himmelfaldne Stene, som mange tro ere Brudstykker af større, søndersprængte Kloder, have allerede for længere
