og Bunsen, som arbejde i Fællesskab i Byen Heidelberg, der i de sidste Aar have beriget Videnskaben med saadanne Undersøgelser af forskjellige Stoffer. Det har snart vist sig, at det ofte er langt lettere paa denne Maade at komme efter, hvilke Stoffer der ere tilstede i en Blanding, end ved andre Prøver, som Kjemikerne hidtil have kjendt og brugt. Der skal saa yderst lidet til af hvert Stof, for at blive synligt paa denne Maade, at man f. Ex. næsten altid faar en svag Natriumstribe, fordi at Havet er saa rigt paa Kjøkkensalt, at lidt af dette Stof sædvanlig derfra findes optaget i Luften. Slaar man paa en støvet Bog eller et Klædningsstykke i et Værelse, hvor disse Undersøgelser foretages, saa fremtræder strax denne gule Natriumsstribe meget stærkt, fordi de smaa Saltdele, som findes i Støvet, med dette kommer ind i Flammen. Et med Natrium og Kalium meget nær beslægtet Metal, Lithium, som man hidtil har anseet for meget sjeldent, viser sig nu, fordi man kan paavise det i saa smaa Mængder, at forekomme meget almindeligt, og to andre Metaller, som i Egenskaber meget ligne dem, vi her have nævnt, har man slet ikke vidst vare til, forinden Kirchhoff og Bunsen ved at undersøge forskjellige Blandinger i Spaltebilledet fandt ejendommelige Linjer, som ikke tilhørte andre Stoffer og saaledes opdagede dem: Rubidium have de kaldt det ene af disse nye Metaller, fordi det giver røde, og Cæsium det andet, fordi det giver blaa Striber paa Spaltebilledet. Det sidste have de siden uddraget af et Mineralvand, det første af et Mineral. Lige indtil en Milliontedel af et Gran[1] kan af visse Stoffer paa denne Maade paavises.
Men hvad have saa disse farvede Striber i Spaltebilledet eller Spektrumet af kunstige Flammer at gjøre med de sorte Fraunhoferske Striber i Solspektret? se derom har
- ↑ Der findes 60 Gran i et Kvintin.
