ingen ytret sig og ingen vidst Besked, førend Kirchhoff en Dag i Oktober Maaned Aaret 1859 indleverer til Akademiet i Berlin en kort Beretning, hvis første Linjer vi her skulle afskrive:
„Ved en endnu ikke offentliggjort Undersøgelse, som Bunsen og jeg i Fællesskab have foretaget, og ved hvilken vi ere blevne istand til at komme efter Bestanddelene af mere sammensatte Blandinger ved Hjelp af det Spektrum, som de frembringe i en Flamme, har jeg gjort nogle Iagttagelser, som give en uventet Oplysning om Oprindelsen til de Fraunhoferske Linjer og tillade Slutninger fra disse til Beskaffenheden af de Stoffer, som findes i Solens og maaske ogsaa i lysere Fixstjerners Atmosfære“.
Kirchhoff viser nu for det første, at den lysende, gule Natriumsstribe i Spektret af den kunstige Flamme indtager nøjagtig den samme Plads som den mørke Stribe i Solspektret, der af Fraunhofer har faaet Navnet D. Han viser dernæst, at dersom man lader et stærkere Lys fra en anden lysende Gjenstand falde ind i den kunstige Flamme, saa fordunkles denne gule Stribe, indtil den tilsidst udslukkes og bliver til en mørk Stribe. Paa samme Maade har han da ogsaa paavist, at andre farvede Striber, der ere ejendommelige for andre Stoffer i den kunstige Flamme, falde sammen med visse Fraunhoferske Linjer i Solspektret og ligeledes udslukkes eller blive sorte, naar Flammen træffes og ligesom overvindes af et andet og stærkere Lys.
Idet nu, siger han, Metaller som Natrium, Lithium, Jern osv. findes i den lysende Solatmosfære, saa tegne de sig af paa Solspektret ganske paa samme Maade, som de tegne sig af paa den kunstige Flammes Spekter, naar denne Flamme træffes af et stærkere Lys, nemlig ikke som lyse og farvede Striber, men som udslukkede eller sorte Striber. Hvad er det da for et stærkere Lys, som træffer
