den flammende Solatmosfære, hvori de findes, og hindrer dem fra at aftegne sig som lyse, farvede Striber? Jo, det er Sollegemet selv, det hvidglødende, blændende Sollegeme, hvis Lys her overvinder det svagere Lys i Solatmosfæren og udslukker de farvede Striber, som Stofferne i denne ellers vilde kaste i Solspektret. De Fraunhoferske Linjer ere Virkninger af de Stoffer, som brænde i Solatmosfæren, og ligesaavel som man paa Spektret af en kunstig Flamme kan læse sig til de Stoffer, som findes i denne. Flamme, ligesaa vel kan man af de Fraunhoferske Linjer i Solspektret læse sig til, hvilke Stoffer der findes i Solatmosfæren.
Saa betydningsfuld var altsaa denne første, tilsyneladende ringe Iagttagelse af Fraunhofer. Selv skulde han ikke have Glæden af at opleve Udtydningen og Læsningen af de dunkle Siffre, som han havde opdaget; manges forenede Kræfter maatte til for at forberede den, indtil endelig Nøglen blev funden, og det rige Lys skinnede frem for et lykkeligt Forskerøje.
Men den Skrift er ikke snart udlæst. Vi have allerede før fortalt, at man har fundet lige indtil flere tusinde Fraunhoferske Linjer, og om flere af Striberne skal der endnu være Grund til at tro, at de bevirkes ved Jordatmosfæren, flere af Metallerne tegne sig af med en meget stor Mængde Linjer (indtil 60); der er altsaa nok at iagttage og grunde paa for mange Videnskabsmænd, og man kan være vis paa, at Arbejdet allerede er i fuld Gang. Der leveres allerede Fortegnelser over de Metaller som man har fundet, og dem, som man endnu ikke har fundet i Solatmosfæren: man har fundet Kalium, Natrium, Cæsium, Rubidium, Strontium, Calcium (det Metal, der findes i Kalk), Baryum, Chrom, Nikkel, Jern, Kobber, Zink; derimod ikke Guld, Sølv, Kviksølv, Aluminium, Tin, Bly, Antimonium, Arsenik eller Silicium.
