I en anden Bygd var der en ung Kone, som havde
sin Søster med, og som ligeledes kom seilende med en Ladning
Risved. Baaden var saa læk, at de neppe kunde
holde det med Øsing; men de vare dog allerede nær Hjemmet,
saa Konens 2 smaa Børn, som havde været alene hjemme,
kom ned i Fjæren for at tage imod dem – da kom der et
Vindkast, den af Vand og Ved overfyldte Baad hvælvedes,
Konen kom under, og det blev hendes Død.
I Skots-Tinden, et Fjeld ude mod Havet i Stegens Præstegjeld, er der flere Skar eller Fordybninger, hvor Sydvestvinden trænger sig igjennem med frygtelig Kraft, saa den falder som en Hvirvelvind ned paa et enkelt Sted lige i Leden eller det almindelige Farvand. Paa Reise til Lofoten komme 5 Helgelands-Baade her forbi, 2 Mand i hver Baad. Enten have de ikke hørt om Skots-Tinden, eller ikke nøie nok kjendt det farlige Sted, eller ikke fundet Veiret den Dag betænkeligt – men med Et falder Hvirvelvinden ned over dem og fælder Baadene, saa de bleve liggende i en Kreds, med Mastetoppene ind ad og næsten berørende hinanden. Der kom Hjælp til og reddede 5 af Mændene; de andre blev.
Længere mod Nord: Tre Brødre, 25, 21 og 15 Aar gamle, Sønner af Kirkesangeren i Sognet og hans Alderdoms Støtte, snilde, haabefulde Gutter, vare en Dag i Januar ude for at sætte deres Line-Brug. Pludselig røg en orkanagtig Storm op, af Nordvest, med Hagl-Ilinger og Snekav; det blev dem umuligt at ro sig op under Land; Storm og Sø rev dem ud over Fjorden, Baaden fyldtes, og de fandt sin Grav i Bølgerne.
Fremdeles langt Nord: Juledags Morgen gik 7 Mennesker i Baad sammen for at reise til Kirke; de havde endda et Barne-Lig med. De reiste ud i ganske stille Veir. Men pludselig kastede et rasende Uveir sig over Sundet, saa Søen hævede sig indtil 3 Alen i Fjæren. Baaden