Side:Folkevennen 1862.djvu/337

Denne siden er ikke korrekturlest
333


Fordi alle de øvrige Ulykkes-Tilfælde for det meste ere faa at regne imod Druknings-Tilfældene, gjør det ikke stort til eller fra ved en Oversigt som denne, om alle regnes med eller ei; Sammenligningen mellem de forskjellige Dele af Riget falder derfor omtrent ens ud efter begge Beregninger.

Og den samme Regel, som vi af disse Tal-Rækker kunne læse os til for Norge, skulde vi vistnok finde igjen, om vi havde Opgaver over Druknings -Tilfælde for hele Europa, og ved en saadan storartet Sammenligning skulde det vistnok ogsaa vise sig, at som vort Tromsø Stift bøier sig længer op mod Nord end noget andet Land, saa er det i denne Henseende mørkere, ja sandsynligvis meget mørkere der end i nogetsomhelst andet Land.


II. Om hvordan det egentlig har sig i Tromsø Stift.

1. De trykte offentlige Opgaver om Druknede giver ikke andre Oplysninger, end at de sige, hvor stort hvert Aars Antal har været for hvert Stift, og hvor mange der var af Mandkjøn og af Kvindekjøn. Men efter den omtalte Samling af Beretninger fra Tromsø Stift kan jeg nu meddele en Række af Opgaver, hvis sjeldne Omstændighed er Frugten af et første Forsøg paa at trænge til Bunds i denne Sag.

Opgaverne angaa den i Stiftet hiemmehørende Befolkning (med Udelukkelse af Fremmede fra andre Stifter eller andre Lande), og de omfatte:

Aaret 1861.

Det hele Antal af Druknede var:

157 Personer.

Af disse er der 3, som jeg ikke kan tage videre Hensyn til her, saasom der ingen nærmere Oplysning er given om dem.