sige, at Ulykkes-Tilfældene paa Søen ere ikke alene mange Gange hyppigere, men ogsaa voldsommere, graadigere.
Der er en Forskjel til: af dem, som druknede i Elve og Indsøer, vare to Trediedele (11 af 17) enten Fruentimmer eller af Mandkjønnet Børn under 15 og Gamle over 50 Aar; af dem derimod, der faldt som Offere for Søens Voldsomhed, var lige omvendt mere end to Trediedele (103 af 137) Mandfolk i den bedste Alder (mellem 15 og 50 Aar), altsaa af dem, hvis Arbeide og Erhverv i Regelen underholder de Gamle og Børnene og Kvinderne.
Disse Forskjelligheder fortjene at lægges Mærke til – af den Grund, at Faren paa Indsøer og Elve kan være ligedan i et Indland, f. Ex. det Indre af Christiania Stift. Vi kunne sige, at Indlandet har den mindre Fare tilfælles med Kystlandet, men at dette har baade den mindre og den større.
4. Med Hensyn til Tilfældene paa Søen kan jeg fremdeles gjøre saadan Adskillelse:
| a) Folk, som lige fra Stranden af ere komne ud i | ||||
| Vandet: | 8 | Tilfælde, | 9 | Personer |
| b) Skibsfolk: | 5 | – | 11 | – |
| c) Baadsfolk: | 55 | – | 117 | – |
Størstedelen af Klasse a. er Børn og nogle faa Voxne, som ere faldne ud i Vandet. Et Par Børn og 1 Voxen ere omkommne ved Badning.
Til Klasse b. har jeg regnet alle Druknede af Skibsmandskaber, hvad enten Tilfældet indtraf inden- eller udenfor Stiftets Grændser, og hvad enten Ulykken hændte ved Skibets Forlis eller ved at falde overbord eller ved Forlis med Baade i et eller andet Erinde fra Fartøiet af.
Paa den netop nævnte Undtagelse nær henregner jeg alle, som i hvilketsomhelst Erinde færdes i Baad, til Klasse c.
