at her er mindre af allehaande andre Ulykkes-Tilfælde, som da Indlands-Egnene og de sydlige Strøg monne være mere hjemsøgte med.
Men det Omvendte er det rigtige. Ifølge de offentige Opgaver lider Tromsø Stift mere end noget af de andre Stifter formedelst Ulykkes-Tilfældene paa Landjorden ogsaa. Her er Forskjellen vistnok ikke paa langt nær saa stor som ved Druknings-Tilfældene; men der er dog Forskjel, og den peger i samme Retning.
Medens der i hvert af de to hernævnte Fem-Aar druknede i Tromsø Stift omkring 1100 Personer (se mere herom i næste Afsnit), var Antallet af dem, som forulykkedes
| i Aarene | 1846–50 | og | 1851–55: |
| ved Forbrænding | 20 | 19 | |
| ved Fald | 26 | 29 | |
| ved Sneskred | 24 | 26 | |
| ved Frost og Kulde | 30 26 | ||
| ved Kjørsel, ved Skud o. s. v. o. s. v. | 50 | 60 | |
| ialt | 150 | 160. |
Man maa studse over den store Regelmæssighed, som hersker over disse Hændelser (fast lige stort Antal i det ene Fem-Aar som i det andet). Og man ser, at ligesom Havet kræver dette vinterlige Lands barske Natur ogsaa sine Offere.
Mange af Ulykkes-Tilfældene paa Landjorden staa desuden i Forbindelse med dem paa Søen. Dette er bemærket i en af de Beretninger, som benyttedes i forrige Kapitel, Beretningen for Lebesby i Øst-Finmarken af Provst B. Kokk, som med den Udførlighed og Omhu, hvormed han har behandlet sin Gjenstand, ret har givet Prøve paa, hvor interessant en Præstegjelds -Statistik kan være. I hans lille Præstegjeld (lidt over 600 Indbyggere)[1] er der siden 1842 foruden et betydeligt Antal
- ↑ For Nøiagtigheds Skyld skal jeg tilføie, at Opgaverne over Ulykkestilfældene omfatter foruden det nuværende Lebesby
