Vi maa gaa helt tilbage til 1841 for at finde Mage
til det lave Tal for 1861,[1] og for det sammenhængende
Tidsrum af 7 Aar fra 1855 til 1861 er der saa jevnt
smaa Tal, at der er intet Tidsrum i den hele Aar-Række
at sammenligne dermed uden netop de 7 første Aar. Og
det uagtet Folkemængden har voxet meget stærkt, saa der nu
er mange flere end før, som daglig færdes paa Vandet og
udsættes for Fare.
Man betragte følgende Sammenstilling af de hidhørende Tal for Stiftet:
| Folkemængde. | Druknede. |
| 1835: 97,152. | 1836–40: 924. |
| 1841–45: 1077. | |
| 1845: 110,467. | 1846–50: 1101. |
| 1851–55: 1090. | |
| 1855: 132,242. | 1856–60: 975. |
Dersom Antallet af de Druknede i de fem Aar 1856 til 60 havde svaret til Fokkemængden paa samme Maade som i Femaaret 1836–40 eller 1846–50, saa skulde der have været ikke 975, men omtrent 1275, eller en 300 mere.
Vi kunne altsaa tale om en Besparelse af 300 Menneskeliv i det sidste Femaar samt desuden en tilsvarende
- ↑ I 1861 (men neppe i de tidligere Aar) er den Regel fulgt, at Folk, som omkom inden Stiftets Grændser, men hørte hjemme udenfor, ikke ere optagne i Tallet for Stiftet. Men det lader til, at de saaledes Udeladte kun have været ganske faa. Skulde der ellers være nogen Feil ved Tallene, saa skulde det vel snarest være den, at man i de første Aar ikke har været saa nøiagtig som senere, saa en Del bleve forbigaaede og altsaa Tallene bleve for smaa i de første Aar i Rækken. Isaafald har da Forbedringen i de sidste Aar været endnu større, end den nu viser sig.
