i det nærmest foregaaende og efterfølgende gunstige Aar 1855 og 1861!
Dette er allerede i sig selv en stor Sag. Men den voxer i Betydenhed og bliver dobbelt glædelig, naar vi, som jeg mener, vi tør, betragte det saa, at Besparelsen hovedsagelig eller dog for en anseelig Del er bevirket formedelst heldbringende Forandring i Befolkningens Sæder.
Thi næst Guds usynlige Styrelse, som alletider er med, maa en Formindskelse eller Forøgelse i det sædvanlige Tal af Ulykkes-Tilfælde tilskrives enten udvortes Omstændigheder, saasom at Veiret har været usædvanlig roligt eller uroligt, eller visse Forandringer paa Menneskenes Side, saa de have været mere eller mindre skikkede til at undgaa eller overvinde Faren, eller endelig begge Dele i Forening
Men af alle de Omstændigheder og Begivenheder, som her kunde være at tage i Betragtning, er der neppe nøgen saa kjendelig og saa afgjørende som den i væsentlige Stykker lykkelige Vending, der i de sidste Aar er indtraadt i Befolkningens Aandsliv, i de fleste Egne af Tromsø Stift.
Et af de paatageligste Mærker paa denne Vending er en overmaade nidkjær og virksom Iver mod Fylderiet, som nok (siden vi netop tale om Besparelse) før i Tiden havde virket som en forfærdelig Ødslen med Menneske-Liv langs disse veirhaarde Kyster.[1]
- ↑ Som jeg nu efter Beretninger fra Tromsø Stift skriver om Forholdet med Ulykkes-Tilfælde der, saa sad jeg i 1858 og skrev en Afhandling „om Ædrueligheds-Tilstanden i Norge,“ og det efter Beretninger i Hundred-Vis fra Præster og Skolelærere. Jeg ser nu, at jeg om dette Stift (Side 44 i nævnte Skrift) udtrykte mig saaledes: „Eftersom jeg har opfattet Beretningerne, er Bevægelsen mod Misbrugen af stærke Drikke eller navnlig Brændevin bleven udbredt i Tromsø Stift noget senere end i de fleste andre Egne af Riget; men der har den ogsaa i kort Tid gjort sig gjeldende paa en saare kraftig og gjennemgribende
